Det sker ofte, at en roman bliver søbet ind i alt muligt forlagshalløj og marketinghuhej, som skal forestille at fortælle os noget om, hvor vigtig romanen er, inden vi har nået at læse den endnu.
Men alt det kan romanen i sig selv jo sjældent gøre for, så da jeg læser ’Da vi var yngre’, norske Oliver Lovrenskis debutroman, forsøger jeg at glemme alt det, jeg er kommet til at læse på forhånd: At romanen er baseret på hans egne erfaringer og også noget med, at hans far er en berømt digter i Norge. Jeg vil ikke bidrage til at udhule samtidens idealer om autenticitet yderligere, så hvad denne forfatter selv har oplevet, bliver ikke vigtigt her.

