Litteraturen har altid haft modet til at stille store spørgsmål, men i dag krymper ambitionerne. Hvad er der blevet af den æstetiske brandstifter, spørger Christian Johannes Idskov i denne kommentar.
Jeg tvivler stærkt på, at nogen hvid midaldrende mandlig forfatter tør kaste sig ud i det her
Litteraturen har altid haft modet til at stille store spørgsmål, men i dag krymper ambitionerne. Hvad er der blevet af den æstetiske brandstifter, spørger Christian Johannes Idskov i denne kommentar.
Jeg tvivler stærkt på, at nogen hvid midaldrende mandlig forfatter tør kaste sig ud i det her
Forfatteren Mohsin Hamid udforsker race og samfundsprivilegier ved hjælp af et af romangenrens gamle greb. Modigt? Foto: Martin Lehmann
Når man åbner Mohsin Hamids ’The Last White Man’ fra 2022, mærker man straks, hvor sjældent litteraturen for alvor tør udfordre og overraske. I begyndelsen af romanen vågner Anders, en hvid mand, op og ser i spejlet, at hans hud er blevet »dybt« og »ubestrideligt« brun.
Hændelsen er rystende (»Han ville dræbe den farvede mand, der konfronterede ham her i hans hjem«), og som litteratur er det uhyggeligt vellykket. Efterhånden som flere personer oplever en lignende forandring, kæmper samfundet med konsekvenserne, der fører til uro og selvransagelse hos romanens personer.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
