I perioder er mit liv et hækkeløb. Jeg haster fra den ene arbejdsopgave til den anden med følelsen af, at hvis jeg kigger op, hvis jeg ser mig omkring, vil jeg falde. Jeg ønsker ikke at være del af den senmoderne effektivitets- og præstationsmaskine, men har åbenbart svært ved at gøre mig fri af den.
I de perioder føler jeg mig afstumpet. Helt konkret bliver min sanseradius afstumpet, forkortet. I de perioder tænker jeg: Hvor er det godt, at jeg har kunstnerne til at passe på verden for mig, mens jeg selv har idiotisk og sanseløst travlt.



