Lyt til artiklen
Jeg har en faible for ordet djærv. Det kommer af det norrøne djarfr, som umiddelbart betyder kraftig og modig. Og så alligevel lidt mere end det, nemlig bramfri, frank, frejdig og uforknyt. Tintet af barsk sagahumor.
Faktisk tror jeg, at ordet er så oldnordisk anlagt, at det er svært at oversætte det til andre mere moderne sprog, som ikke kender til nordisk vejrlig og melankoli, den ramsaltede ironi som en livets barske syntaks.
