Jeg var ved at skrive et essay om amerikansk litteratur til avisens sommersider, da USA’s præsident delte en video af Barack Obama, der blev fængslet og lagt i håndjern.
At Trump delte den ai-genererede video, fremkaldte kritik, men ikke så megen, som man kunne forvente, for folk er blevet vant til at se sjove ai-videoer af berømtheder i akavede situationer. Putin, Trump og Kim Jong-un, der danser ballet eller er gengivet som frække børn på Facebook eller i Instagrams reels. Enhver kan da se, at det ikke er autentisk.





