Da jeg var barn, kunne jeg mandag og onsdag smutte ind til først fru Læssøe og siden fru Frandsen og finde ’Troldepus’, tegneserier eller – med tiden – ungdomsbøger. Og få en roman med hjem, hvis der var kommet en ny, som bibliotekaren mente var noget for min mor.
Biblioteket lå i den tidligere landsbyskole midt i landsbyen. Mange af bøgerne var gamle, og ugebladene på bordet i midten kunne være fra sidste måned. Men her var rart at komme. Bibliotekaren kendte min smag, hun kunne hjælpe med rækkefølgen i De Fem-serien, og jeg behøvede ikke engang at sige vores lånernummer, for det kendte fru Frandsen udenad. 67.
