Danskfaget har endelig fået en litterær kanon i pagt med tiden. Den retter op på mandschauvinismen i den tidligere og giver plads til den nyeste litteratur, skriver Jes Stein Pedersen i denne kommentar.

Her er endelig en kanon, det er værd at hylde

Inger Christensen, som har skrevet en af de overhovedet smukkeste tekster, der findes på dansk, bliver først nu  obligatorisk i dansk i gymnasiet. Foto: Ebbe Andersen
Inger Christensen, som har skrevet en af de overhovedet smukkeste tekster, der findes på dansk, bliver først nu obligatorisk i dansk i gymnasiet. Foto: Ebbe Andersen
Lyt til artiklen

På en dag, hvor dronerne stadig svirrer og ordet ’kanon’ forbindes med krig og oprustning, er det et lyspunkt, at der også findes en anden slags kanon, og at den handler om menneskelivets dybder og eksistensen i det hele taget. Den nye kanon over dansk litteratur, som Børne- og Undervisningsministeriet har spillet ud med og selv ser som et bud på åndelig oprustning, kommer med andre ord som kaldet!

Det er betryggende på en helt anden måde end den, der handler om kugler og krudt, at regeringen kerer sig om, hvad det er for litterære skildringer af livet, de næste mange års gymnasieelever kommer til at læse, præcis mens de befinder sig i den livsfase, hvor der er tid og rum til fælles dannelse. Gymnasiets kanon blev senest revideret i 2004.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her