Interessen for oplysningstiden og oplysningstænkningen har været støt stigende i de senere år med en foreløbig kulmination under forårets karikaturkrise, hvor oplysningens ideer og idealer – såsom trosfrihed, tolerance og sekularisering – blev påberåbt på flere af krisens fløje, som kom med højst forskellige og uforenelige bud på, hvad de betød i dag.
Lå karikaturtegningerne i forlængelse af oplysningens religionsopgør og antiklerikalisme, eller var de en videreførelse af den årtusindlange tradition for forhånelse og forfølgelse af religiøse mindretal, som oplysningen gik ud på at bekæmpe? Begge tendenser er helt afgørende for oplysningens projekt, og den historiske baggrund for dem er interessant nok den samme, nemlig de groteske religionskrige, der rasede i Frankrig fra 1560 og frem, hvor protestanter blev massakreret og tvangskonverteret i tusindvis.
