Her på siden plejer vi at være i godt humør, men vi må indrømme, at det var svært at bevæge mundvigene opad, da historien om østrigske Natascha Kampusch kom frem.
Otte års fangenskab i en kælder. Fra hun var ti år til nu, hvor hun er en ung kvinde på 18. Få dage efter at hun var undsluppet, kom så det brev, Natascha stilede til ’verdensoffentligheden’: »Jeg er blevet en ung kvinde med interesse i uddannelse og også i menneskelige behov«. »I princippet føler jeg ikke, at jeg er gået glip af noget«, skrev hun. Sært litterært, sært på alle måder, et skadet menneske ... Kampusch slap fri, mens vi her på siden var i fuld gang med en større saga om diverse skrivende polarfarere, som det ikke var muligt at suspendere, men Deres Bibliopat tænkte fra første sekund på, om Wolfgang Priklopil, Kampuschs bortfører, mon havde læst John Fowles’ uhyggelige debutroman fra 1963? Havde Priklopil ladet sig inspirere af Fowles? Kunne der være tale om en slags copycathandling?
