Charles de Gaulle, den unge franske general, der nægtede at strække våben, da nazisterne havde nedkæmpet hæren og besat landet i 1940, men fra London udnævnte sig selv til det kæmpende Frankrigs leder, er en fascinerende skikkelse. På én gang fyldt med illusioner om fransk storhed, intellektuel overlegenhed og sund fornuft i en barbarisk verden og en pragmatisk politiker, der kunne opnå resultater.

Men alle dage en kontroversiel skikkelse, som statsmænd som Churchill, Roosevelt og Kennedy blandt andre havde svært ved at kapere, men stadig måtte respektere. Bassedreng af en biografi Hvordan han får lempet Frankrig med på sejrherrernes side i krigens sidste måneder og ind som en af de fem store på den politiske scene og som permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd er en opvisning, der løfter politik fra et håndværk til den fineste kunst.