Mail-romanen om Rosie og Alex, hvis venskab vi følger fra nulte klasse, hvor de begynder med at skriver sedler til hinanden, er nemlig chick-lit, så det basker. Allerede nu ligger ’Hvor regnbuen ender’ på bestsellerlisterne i Irland, og det kommer den såmænd nok også til i Danmark. Måske er bøger om enlige, fjumrede kvinder på jagt efter den eneste ene, hvad kvinder vil have. Tro mod genren er personerne i også denne chatroman vittige og bitchy og kommer vældig hurtigt til at lyde som hinanden. Såvel teenagemoren Rosie og hendes tykke veninde i Dublin som karrierelægen Alex ovre i USA er slagfærdige og kække på tasterne, når de sprøjter mails ud over hinanden. En anden traver er, at hovedpersonen er præcis så sjov og hundehvalpsklodset som Bridget Jones og Nynne. Selv om Rosies nederdel (vist nok) ikke sætter sig uforvarent fast i hendes strømpebukser efter toiletbesøg, er alle de andre pinligheder med: den med spinaten, der har sat sig fast mellem tænderne, den med den kiksede mor, den med... nåja, læs selv.
For man kan godt fnise, og hvis man er langt ude snøfte, lidt ned i kleenex’en over ’Hvor regnbuen ender’, for til sidst finder Rosie trøsten på bunden af om ikke sagosuppen, så kakaokoppen.
