Rudyard Kipling var imperialist, men aldrig racist.
Af samme grund er hans forfatterskab nok ikke så politisk ukorrekt længere. Nu har vi behov for at høre mere om det eksotiske såvel som mangfoldigheden i menneske- og dyreriget. Hånden på hjertet! Er ’Junglebogen’ ikke en af verdens bedste historier? På papir er ’Junglebogen’ indtagende og livsklog. Den er fortalt med lettere stram overlæbe, for det er ikke zoologi det hele. Det er også en beretning om retten til riget og det naturlige, retfærdige lederskab. Den hvide mands byrde. Alle gode dyder er nedlagt i en god historie. Og filmenes munterhed stammer ikke fra bogen, en figur som Baloo ville næppe kunne kende sig selv igen. Lidt mere imperialist er Kipling i de korte historier, som også er med i dette pragtværk. ’Junglebogen’ omfatter bl.a. ’Rikki’ og ’Den hvide sæl’, hvor babysæler slagtes, samt ikke mindst ’Hendes Majestæts tjenere’, hvor en officer forklarer gæsten fra Afghanistan, hvorledes en vanskelig parade blev gennemført. »Der blev givet en ordre, og de adlød«. Alt er gennemillustreret af den store australske tegner Robert Ingpen, der stort set kun kender til dunkle, gyldne kulører. Han kan puste liv og bevægelse ind i dyr, så man mærker suset, men egentlig er han bedst, når han stopper filmen og lader stilheden stå.
