Bøger

For satan!

Ny bog om satanisme spænder vidt, og det er bestemt ikke uinteressant læsning.

Bøger

Kristendommen har mange fjender.

Den mest eksotiske, okkulte og indimellem også komiske af slagsen er dog satanismen – et broget fænomen, der kan spores tilbage til senmiddelalderen, og som dukker op igen og igen i historiens løb i forskellige skikkelser såsom sexkulter, vampyrdyrkelse, gotik, black metal og andet godt.

Teologen Lars Munk Sørensen har studeret satanismen i en dekade og udsender nu en bog om emnet. ’Satanisme’ er en blanding af historiske redegørelser, sociologiske undersøgelser og teologiske betragtninger, der tilsammen giver bogen en vis perspektivrigdom, der dog er ved at drukne i en uigennemsigtig disposition, suppleret af et til tider ubehjælpsomt sprog.

Det til trods må bogen hilses velkommen, især fordi en stor del af litteraturen om satanisme på dansk hidtil har været polemisk, ofte underlødig og med en slet skjult kristen indfaldsvinkel til emnet – hvilket jo omtrent svarer til at lade en asket udtale sig om seksuallivets glæder.

Modkultur til kulturkristendommen Uanset hvad, så er og bliver satanisme en modpol til kristendommen. Munk skelner mellem religiøse og moderne satanister, hvor førstnævnte ’tror’ på Satan, mens sidstnævnte ser Satan som symbol på menneskets sande, mørke, dyriske og selviske natur.

De moderne satanister danner således en modkultur til kulturkristendommen, og forståeligt nok bliver Nietzsche – der bl.a. stræbte mod en omvending af alle værdier, netop de værdier, der var baseret på kristen slavemoral og had til livet – lovprist i satanistiske kredse.

Om man så også har forstået Nietzsche, er en anden sag.

Sex og magt

Under alle omstændigheder dyrker moderne satanister typisk en antikristen livsfilosofi med fokus på driftstilfredsstillelse, egoisme og hæmningsløs selvudfoldelse. Satan er symbolet på den uindskrænkede selvhævdelse, og bekendelsen til dette princip skal hjælpe satanisten til at opnå sex og magt i verden.

De svage må i denne alles kamp mod alle gå til grunde – hvilket blot er udtryk for naturens retfærdighed. Barmhjertighed, næstekærlighed og selvopofrelse hører den dekadente kristendom til, men den er jo også de svages religion. Ud over den rendyrkede, egoistiske livsfilosofi, der i praksis gør de fleste af os til satanister, genfinder man satanismen i forskellige subkulturer. F.eks. i gotikken, der er kendetegnet ved fascinationen af død og depression, hvilket det sorte tøj og de blege ansigter signalerer, eller i black metal, der også inddrager elementer fra nordisk hedenskab i et musikalsk oprør mod kristendommen og alt dens væsen. ’Satanisme’ spænder vidt, og det er bestemt ikke uinteressant læsning.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden