Kærligheden er en utilregnelig krabat, der ubønhørligt fylder og tømmer og sjældent lystrer selv benhård, målrettet tugtelse.
Det er denne sure kendsgerning, Bodil Wamberg lægger blot i sin nye romanbiografi om Eleonore Christine, fruen bag A.F. Tscherning, krigsminister i årene omkring den danske nationalstats fødsel i 1800-tallets midte. Navnet er ingen tilfældighed. Eleonore Christine var, ifølge Wamberg, opkaldt efter kongedatteren i tårnet, og som ved højere magters drilske indgriben fik de to kvinders livsforløb flere identiske træk. Som uægte barn voksede Eleonore, kaldet Nore, op i sin fader, majorens kælder, gemt af vejen for omverdenens moralske fordømmelse sammen med to søskende og moderen, der holdt hus for den patologisk humørsvingende patriark.
