Benny Andersen har sagt det om kvinder. Det er besværligt med, men uden går det slet ikke. På Testrup Højskole kan det samme siges om litteratursamtalen.
"Vi skal også lave skævere"
Forfatterskolens rektor, Hans Otto Jørgensen, giver det mest smertefulde svar, forlæggeren Johannes Riis det mest jordbundne og forfatteren Thomas Boberg det sjoveste.
Men dybest set taler de alle om samtalen om bøgerne.
Nej, ikke nødvendigvis de på en gang populære og udskældte samtalebøger, selv om Gyldendals litterære direktør uundgåeligt kommer ind på dem, da han fortæller de 80 kursister, hvordan man skal tjene på bestsellerne for at tjene til at udgive digte, der kun sælges til forfatterens nære familie.
Johannes Riis mener, det er umuligt på forhånd at udpege, hvad der bliver bestsellere, og han mener også, at forlagene skal blive ved med at slå nogle gebommerlige skævere, fordi man kun på den måde sikrer mangfoldigheden i litteraturen.
Samtalen, der aldrig kommer igang Johannes Riis er skræmt over, hvordan det nogle steder i udlandet er blevet sådan, at forlag decideret dropper en allerede færdig bog, hvis en stor boghandlerkæde siger nej tak til at have den på hylderne. Også selv om de ikke engang har læst den. »Hvis det havde været sådan i Danmark, havde det taget livet af Jakob Ejersbos ’Nordkraft’«, siger han. Boghandlerne forudbestilte i sin tid 200-300 eksemplarer, og forlaget forsøgte ihærdigt at overbevise en nedslået forfatter om, at de nok skulle få salget op på 1.500. I dag er der solgt 200.000 eksemplarer. Litteraten og købmanden Riis er fortaler for, at man med de brede bøger fanger de perifere læsere ind, så der er råd til at have et bredt udvalg. Også samtalebøger, som han indrømmer kan være en vigtig del af den totale forlagsforretning. »Det er også her, der slås nogle af de største skævere, fordi samtalen så at sige aldrig kommer i gang«, siger han ikke uden ironi.
