Hvad er det, der er så fascinerende ved brodermordhistorier – Balder og Høder, Kain og Abel mfl.?
»Et brodermord giver et fantastisk drive. Et enormt ydre og indre drama. Det, at det er en bror, man har myrdet, kaster mange komplicerede følelser af sig, som det ikke ville gøre, hvis det var den dumme nabo, man havde slået for panden. Det sætter en masse i gang og giver også røre i familien, for hvem holder de forskellige med? Man skal også selv tage stilling, for hvem er egentlig den gode, og hvem er den onde bror?«.
Arnulf er 16 år, men det er ikke en udpræget børne-ungdomsbog?
»Nej. Arnulf er en saga, og den lægger sig op ad de klassiske sagaer, som jo ikke henvender sig til nogen bestemt alder. Mit sprog udvikles undervejs, og handlingen bliver voldsommere, så jeg ser den som en slags far-søn bog«.
I ’Veulf’ har du et meget ’villet’ sprog, der for eksempel lyder sådan: »Vredesrødmen skyllede helt ud under neglene, og Arnulf ankrede argt øjnene i Svends. En strubeknurren vred sig løs, og Arnulf kneb tungt åndende øjnene smalle ... Vranten modvilje var ilde løn for en fremstrakt hånd«. Det fandt anmelderne for meget. »Det er et nørklet citat, men sagaen om Arnulf er dybt influeret af vikingernes eget sprog. Jeg har brugt meget tid på at studere kvad, også på oldnordisk. Sproget skal afspejle tiden. Vikingernes ord står meget stærke, og de klinger. Jeg vil gerne bruge det, jeg kalder et ’fuldt’ sprog, altså alle de gamle ord og vendinger og holde dem i live, og jeg bytter også rundt på ordene, hvis det kan gøre dem mere kraftfulde. »Vred var manden« er mere sanseligt end »manden var vred«. Jeg vil gerne gå imod samfundets tendens til fastfood, og at alting skal være så letflydende. Ord skal smage og krydre sindet«.
Skræmmer du ikke læsere væk? »Det gør jeg nok også. Jeg kunne have skrevet den meget lettere, men det synes jeg ikke, vi behøver, for vi skal også have svær litteratur. Nogle gange skal man læse langsomt. Det skal ikke alt sammen være letflydende. Der skal være et modspil. Jeg ved godt, det er at sætte måsen i klaskehøjde, men jeg gør det alligevel«. Hvorfor er vi fascinerede af vikingetiden? »Det er, fordi det er vores egen historie. Og lige netop nu med globaliseringen er det så vigtigt at holde fast i den og genfortælle den. Meget fra dengang er også stadig relevant. En vred ung mand med en kniv og hvad det fører til f.eks.«. Ville du skrive en nutidsroman?
