Det er en fortrolig og intim tone, man hører i Efie Beydins nye roman, ’Engel’.

Det er dagligdagens små situationer og ordvekslinger, der erindres i detaljetætte brudstykker, og under dem afgørende livsvalg, der ofte viser sig at være foretaget på en henkastet og tilfældig måde. Veronika, jegfortælleren, er på vej ned gennem Europa i sin bil. Hun er på vej ned til Weinen, en by i Tyskland på grænsen til det Tjekkiet, hun kommer fra. I Weinen har hun en stor søn, hun efterlod til manden og svigerforældrene, da sønnen var ganske lille.