0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ståsted i København

’Her står du’ er Peder Frederik Jensens debutroman om Adam og Københavns flimrende tomhed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Er det svært at finde ståsted i København?
»Det synes jeg. Der er måske mange, der godt kan finde et ståsted i København, men jeg tror, der er en tendens til udelukkelse af nogle typer mennesker. Der er et eller andet, som gør, at det bliver sværere at være her. Det bliver dyrere, og der er ikke så mange fristeder tilbage«.

Bogen indeholder social kritik. Hovedpersonen oplever folk som endimensionale.
»Det hænger sammen med en mangel på frirum. Han oplever en tomhed hos folk, fordi der er en tendens til entydig materialisme og mangel på empati. Jeg tror, Adam er vred, fordi der er mange, som i hans optik, glemmer, at deres frihed er en gave fra fællesskabet. Det er også noget, jeg selv tænker over; hvordan fællesskaberne bliver trådt under fode og individualismen bliver hypet«.

Adam føler sig ikke som en del af fællesskabet. Det virker, som om han står udenfor og kigger ind?
»Han har en fornemmelse af ikke at være en del af det. Grunden er, at de mennesker, han kigger på, ikke har en fornemmelse for fællesskab. De er meget bevidste om sig selv, og Adam bliver vred på deres attitude, som er en ’indtager verden’-attitude. En designet attitude. Adam bliver placeret i lommer, hvor de her designede mennesker færdes i deres små verdener«.

Adam hæfter sig ved detaljerne. Hvorfor?
»Det har flere årsager. Det har med skriften og med min proces at gøre. Det er en bevægelse, der handler om at lære skriften at kende. Derudover handler det om, at romankarakteren ikke kan bruge de store generelle måder at gå ind til livet på, så han prøver at forstå tilværelsen via et rødt plastikur. Fordi han lever i en materialistisk orienteret verden, bliver det materialet, der bliver kendetegnende, frem for den store forståelse af livet«.

Tror du, mange kan spejle sig i Adam?
»Ja. Adam er en magnet for en masse tendenser. Det er måske også derfor, jeg har skrevet hans psykologi på den mangelfulde måde, fordi han mere er et samlingspunkt for en masse ting, jeg ser rundt omkring, hos mine søskende og hos mine jævnaldrende«.

Hvad vil du opnå med bogen?
»Da jeg skrev den, var min ambition at skrive en roman så godt, som jeg overhovedet kunne. Lære sproget og det litterære udtryk at kende. Det har været et litterært projekt, men samtidig er det knyttet til de ting, jeg går og tænker meget over. Nu vil jeg gerne have mere opmærksomhed omkring nogle af de problemstillinger, der er i bogen. Jeg kunne godt tænke mig at diskutere samfund med udgangspunkt i denne her bog«.