Dæmonen var engang en viis og lærd præst, nu huserede han om natten på jagt efter frisk kød.
Han var blevet vanvittig af kærlighed til en dreng på 12-13 år, som han i sin egenskab af abbed havde hjembragt fra en anden by til sit tempel som sin tjener. Først negligerede han sit tempel og sin egen person, fordi den smukke dreng optog hele hans opmærksomhed. Men siden blev det værre, da drengen blev syg, hentæredes og til sidst døde. Abbeden nægtede at begrave ham og omfavnede liget og kælede for det, og til sidst åd han den døde dreng. Kun knoglerne var tilbage. Alt dette skete i den japanske provins Shimotsuke i landsbyen Tonda i efteråret 1471 og foråret 1472, hvis man skal tro fortællingen ’The Blue Hood’, Den blå kutte. Det bemærkelsesværdige ved historien er for en nutidig læser ikke så meget den vanvittige hellige mands optræden, men snarere at hans kærlighedsaffære med en teenagedreng ikke indgår som noget negativt i handlingen.
