At skrive litteraturhistorie er at gentage«, lyder med karakteristisk beskedenhed denne bogs første sætning.

Samvittighedsfuldt refererer Preben Meulengracht Sørensen da også, hvad andre har sagt og ment. Men tiden er ikke spildt, for dels skrev han bedre, end litteraturhistorikere plejer, dels havde han også sin egen selvstændige forskning at trække på.