Fra sit sydspanske eksil sender verdens eneste skrivende hund Oscar K. (alias Ole Dalgaard) en historie hjem til kongeriget, der lugter af downtown Vesterbro (i København).
Og sammesteds fra tegner fruen (alias Dorte Karrebæk), som havde hun stået i lære hos en depressiv Peder Bundgaard. Det regner. I hvert fald på omslaget. Fortællingen om babydetektiv Philip E. Marlow er fremført med tung pote. Den unge opdager er blot 13 år, men det forhindrer ikke adskillige fremmelige damer i at ville tungekysse med ham, mens han arbejder sig igennem mysteriet om ’Mordet på den tyrkiske grønthandler’. Ak. For det meste vil de dog blot udnytte hans analytiske talent. Unge Marlow er tro mod sit navnelignende forbillede fra downtown L.A. Han er tidligt ældet og betragter overbærende bydelen, mens han ruller af sted på sit Custommade, terrængående, sorte sector 9 longboard på bløde hjul. Og hans observationer er ret præcise: »Jeg lagde en hånd på hans halspulsåre. Den var slap som en mørnet cykelslange«. Hunden er denne gang af racen newfoundlænder og tilhører kriminalbetjent Skousen. Oscar K. boltrer sig lystigt i regnvejret. Der er flere dødsfald. Heriblandt et af typen halal. Tvangsægteskaber og gangstervælde popper op omkring den unge, livstrætte detektiv, som slutter af med at invitere sekretæren Lilly på en pizza. ’Mordet på den tyrkiske grønthandler’ er i genren ’billedroman’. Det vil sige, at teksten er fremmelig, og at billederne er den halve historie. Dorte Karrebæk er med på spøgen og fremtryller stenbroen med al dens glitter og smuds. Hendes tegninger spænder imellem underbelyst Tardi og ren trivi fra dén hverdag, som vi jo alle sammen elsker ifølge en anden af bydelens besyngere – onkel Danny. Så med forlov, mr. Marlow: Det er godt bjæffet. Men prisen!
