Raimond Gregorius er en tørvetriller – midaldrende klassisk filolog, gymnasielektor i Bern, med stærke briller og lidt for slidt tøj.
Hans uvenner på skolen har givet ham øgenavnet Papyrus, mens de mere venligt stemte kalder ham Mundus. En dag, efter et tilfældigt møde med en portugisisk kvinde på en bro, forbløffer han alle ved simpelt hen at forlade undervisningen og tage til Lissabon. Sådan begynder Pascal Merciers roman ’Nattog til Lissabon’, der er blevet en millionsælger i Tyskland og nu også er kommet på dansk. Det franskklingende forfatternavn dækker over den schweizisk fødte (i 1944) Peter Bieri, der i dag bor i Berlin som professor i filosofi ved Freie Universität. Og det er også en nærmest filosofisk drift, der sender Gregorius af sted med nattoget – et forsøg på at komme til rette med de uindfriede muligheder, han aner i sit liv, og med den død, der bliver mere og mere skelnelig for enhver, som har passeret livets midte. Med på rejsen tager han en obskur portugisisk bog, som han efter en pludselig indskydelse har købt i et antikvariat. Han kan ikke sproget, men lærer sig det undervejs, og i de filosofiske og biografiske notater, som bogens (fiktive) forfatter Amadeu de Prado har nedfældet, finder han brændstof til sin søgen. Gregorius er blevet én stor bunke af spørgsmål, og Lissabon viser sig at være en by fuld af svar. Døre åbner sig, hjælpende ånder står parat, folk røber deres hemmeligheder for ham, alt sammen med Prado som nøgle.
