0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

At tømme barndomshjemmet

Peter Rønnov-Jessen skildrer troværdigt en midaldrende mands sammenbrud.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En 47-årig mand, hvis karriere både som familiefar og fotograf har kendt bedre dage, overnatter i sit barndomshjem i Århus.

Barndomshjemmet skal tømmes, efter at begge hans forældre (faderen en lidt fjern overlæge med magt over tingene, moderen fransklærer med hang til vin og cigaretter) med kort tids mellemrum er døde.

At gå alene rundt i det nu forsømte hus og forældrenes gemmer udløser stærke, forståelige følelser og tilbageblik. Per er mildt sagt utilfreds med sin karriere, han bor med sin anden kone og tredje barn (den første familie forlod han) i København, og beskrivelserne af de utallige, enerverende og udmarvende motorvejsture tværs over landet i al slags vejr, han som samvittighedsfuldt og forældrebundet enebarn har taget under forældrenes lange visnen hen, er noget af det stærkeste i Peter Rønnov-Jessens nye roman, ’Reparation af spunsvægge’.

Den kryptiske titel henviser også til disse ture, for hvor en anden en (f. eks. undertegnede) måske ser motorvejsskiltet med ’Leopolds Rullegræs’ på vej ud af København som en hyggelig optakt til en weekend i sommerhus, så har denne romans Per altså ’Reparation af spunsvægge’ som ledsager til endnu en angstfremkaldende og hverdagstragisk tur over til en gammel, døende forælder.

Spunsvæggen (der hamres ned i jorden ved byggearbejde for at sikre mod jordskridning) er naturligvis også et symbol. For Per er ved at skride, og han har svært ved at få greb om virkeligheden.

»Selv om han tydeligt husker, at han vågnede, har han stadig en vag fornemmelse af at mangle endnu en opvågnen, at han er vågnet fra én søvn til en anden, fra én drøm til en anden, men det er stadig søvn, stadig en drøm, han mangler stadig at vriste sig fri af denne søvn, men hvis han vågner af denne søvn, vågner han måske blot til en anden eller tredje eller fjerde, til endnu en drøm, hvad ved han?«.

Kafka og øgler
Emnet ’gamle, plejekrævende forældre’ er en litterær guldgrube, som også Kirsten Thorup (med ’Ingenmandsland’) har boret i. Men egentlig er det ikke Peter Rønnov-Jessens hovedærinde, fornemmer man. Det er derimod sammenbruddet hos en mand, der opdager, at han aldrig rigtig er blevet voksen og ikke er klar – men hvem er det? – til at give slip på sin rolle som sine forældres barn.

Et sted ser han sig selv som den mexicanske salamander, der forbliver på larvestadiet hele livet ... De hyggelige ritualer i den lille familie, både før og efter han flyttede hjemmefra, skildres overbevisende uden at være hverken skønmaleri eller traumeantydende. Det spøger dog i huset, bliver Per mere og mere overbevist om, og spøgelset er måske den ukendte Morten, hvis navn moderen hvisker som det sidste ord på sit dødsleje i stedet for navnet på den søn, der står bøjet over sengen.

Efter min smag er spøgeriet (er der et åndebarn i væggen og på de selvudløste fotografier, eller er der ikke?) en unødvendig omvej at tage i beskrivelsen af Pers krise, og den får til sidst en anden forklaring end den blot følelsesmæssige og livskrisebegrundede. Men det er forfatterens valg. Blot forekommer det, at han ikke har gennemført sit valg til bunds: Vil han skrive en psykologisk realistisk bog eller en gotisk symbolsk bog? Begge dele, vil han nok svare. Men det forekommer at være for halvhjertet gennemført.

Sine steder er der mindelser om Kafkas ’Forvandlingen’, og når Per vover sig ud af huset, ser han alle mennesker som uhyggelige øgler. På mig virker det som lidt pligtskyldig honnør til psykiatrien og sammenbrudssymbolikken. Måske tror jeg heller ikke nok på spøgelser.

Hvorom alting er, kan ’Reparation af spunsvægge’ læses som et lødigt bud på beskrivelsen af en livskrise, vi alle kommer i, på den ene eller anden måde. Peter Rønnov-Jessens Per gør det på sin, lidet misundelsesværdige, men stærkt skildrede.