Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

SNYD! De nye omslag på Karen Skovmands Ainsha-trilogi signalerer mere blødhed, end der er belæg for i teksten.

SNYD! De nye omslag på Karen Skovmands Ainsha-trilogi signalerer mere blødhed, end der er belæg for i teksten.

Bøger

Røverdatter i silke og slagsmål

Karen Skovmand afslutter den forunderlige historie om røverdatteren Ainsha med maner.

Bøger

For fem år siden kom første del af Karen Skovmands trilogi om Ainsha.

Det var et vældigt anslag, som blev fulgt op to år senere med næste bind. To år er længe at vente for trilogilæsere. Så tre år er næsten ubærligt. Men her er nu sidste og afsluttende bind i serien under navnet ’Fløjten’.

Gyldendal har valgt at satse på Ainsha og udsender derfor alle tre bøger med nye omslag og nye navne på de to første og til en meget favorabel pris. Så tag godt imod Ainsha og begynd ved begyndelsen!

Karen Skovmand har båret på Ainshas historie, siden hun var lille og sad og kedede sig ude på landet. Her blev hønsehuset til Kaer Man og dammen til Nikitasøen. Ainshas land står fikst og færdigt ridset op i al sin feudale indpakning og med alle de tungebrækkende stednavne. Her er borge og bønder. Magi og svig. Heste og pludselig død. Alle mistror alle. Og med god grund.

Mellem krig og giftige ord
I begyndelsen var Ainsha blot datter af en røverhøvding og en klog kone. Farmand bliver helt paf, da han i en sen alder opdager, at Ainsha er en pige. Hun bliver en stor kriger, men senere væmmes hun ved ødelæggelserne. Første bind er en kvindelig udgave af Josefine Ottesens bøger om krigeren Odd. Det er meget voldsomt.

Så vender Ainsha sig i seriens andet bind mod diplomatiet. Hun lægger sværdet og åbner armene, men det kommer der heller ikke noget godt ud af. Folkene fra Nordlandet og Syden i hendes verden har meget svært ved at forliges. Og man lærte ikke om hofintriger på røverborgen. Det hele ender med Dommedag, da de stolprende uhyrer fra Tor Hein i Randbjergene kaster ’dødsjernet’ ud over venner og fjender. Det er en kampscene af dimensioner. En hel verden går under. Det er nærmest smukt.

Da alting er forbi, ligger kun Ainsha tilbage dækket af sin døde mands krop. Hun rejser sig op, og så kan ’Fløjten’ begynde.

I ’Fløjten’ ruller historien baglæns og cirkler om sig selv. Ainsha er jaget vildt, og hun har kun få at støtte sig til. Mistroen breder sig. Og hun er gravid. Det meste af bogen handler om den farlige færd nordpå, der også kommer forbi Sumplandet og den tidligere røverborg. Ainsha får undervejs skrællet lag efter lag af sine øjne, og hun ser ikke mange ordentlige mennesker omkring sig. De vil alle sammen eje hende, men hun vil ikke ejes. Hun vil i hvert fald selv bestemme af hvem. Så da hun endelig finder ham, er hun tilbage ved start. Et barn rigere. De fleste illusioner fattigere. Klar til at vælge en vej imellem krig og giftige ord. Og blive en klog kone ligesom sin mor. Karen Skovmand efterlader sin hovedperson på hesteryg på vej tilbage igen-igen for at gøre det bedre denne gang.

Fantasyfolklore
Med ’Ainshas historie’ er forfatteren oppe i samme luftlag som Kaaberbøl og Ottesen. Skovmand går sin egen vej i et forunderligt, jordnært (og lettere pedantisk) sprog. Hun er ikke kontant som Ottesen eller fortryllende som Kaaberbøl, men hun vinder læserens interesse, fordi hun selv er frygtsom forundret over det, der sker.

Undervejs – forekommer det – skifter historien fra et være mest for drenge til at blive mest for piger, og i kapitel 13 føder Ainsha sin datter under stort besvær. Det er en interessant udvikling og endnu en cirkelbevægelse. De blide strenge, som anslås af de nye forsider, er dog ikke helt dækkende for indholdet. Så: Frygt ikke, drenge!

Disse bøger rører ved følelserne på en anderledes måde. De stiller gamle spørgsmål med nye ord. Og de er fyldt med god magi. Imens defilerer fantasyfolkloren forbi i baggrunden som et velkendt og trygt billedtæppe. I forgrunden er personerne oftest i splid med sig selv. De befolker Ainshas historie med rigtigt liv og ægte tvivl.

Det er flot med tre fantasydronninger i så lille et land.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce