Hvis man kan lide satire af sommerrevytilsnit med forpustet tempo, der flagrer rundt i et forsøg på at dække over et umorsomt og spartansk intellektuelt forlæg, er denne farce måske sagen. Den handler om, hvad der kunne ske, hvis Hr. Møller gav sig til at arbejde på at få genindført enevælden i Danmark, så landet kunne blive drevet lidt mere effektivt uden alt det der folkestyrepjat. Men hvis man er allergisk over for sære navne såsom Karl Kaerke Mckillbrian, Alex Ota Poulsen, Gerda Gildo, Halli Holliday og bliver irriteret over, hvor inkonsekvent de blandes med Tøger Seidenfaden, Claes Kastholm, Lars Løkke Rasmussen og Uffe Ellemann-Jensen, har man et problem. Faktisk indfinder det sig allerede på første side, hvor sære navne udgør gennemsigtige figenblade på kendte profiler i politik og medieverden. Irritationen stiger desværre til stormfulde højder, som læsningen skrider frem. Spindoktorer spiller en stor rolle i intrigen, som omfatter en fingeret muslimsk sammensværgelse og en bortførelse af bogens egen opfindelse, en såkaldt åbenheds-ombudsmand, der er en overdådigt kikset og blåøjet tumpe. Alt skal dække over et statskup, som statsminister Ota er et slattent vidne til. Det hele hænger godt nok sammen, men er desværre umådeligt barnagtigt. Ikke engang en god røv kan bringe tilfredshed med underholdningsniveauet op, hvis en sådan ellers forefindes på forfatteren.