0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Interview: Syg med kreativitet

Giorgio Faletti er en af Italiens mest populære forfattere. I dette forår er hans debut, thrilleren ’Jeg dræber’, udkommet på dansk. Trods et uhyggelige plot om en seriemorder indeholder bogen ifølge forfatteren et budskab om kærlighed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

multikunst. Giorgio Faletti har både været skuespiller og sangskriver og debuterede først som forfatter i en alder af 52 år. Han mener, at modenhed kan være et bolværk mod hybris. Foto: Chris Warde-Jones

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kan man blive succesforfatter fra den ene dag til den anden i en alder af 52 år?

Og kan man blive ved med at spytte højt roste bøger ud sådan nærmest på samlebånd?

Det kan man tilsyneladende godt, i hvert fald kan Giorgio Faletti. Den italienske forfatters første bog, ’Jeg dræber’, udkom i dette forår på dansk efter fem år som en af de mest solgte bøger i hjemlandet. Over 3 millioner eksemplarer er det blevet til, og de to, han har skrevet siden, er godt på vej til at gøre debutbogen kunsten og salgstallene efter. 22 lande har købt rettigheder til oversættelsen af ’Jeg dræber’, og på verdensplan har hans bøger solgt knap 15 millioner eksemplarer.

Falettis forfatterskab kom bag på alle, inklusive ham selv. I mange år har Faletti gjort det som komiker og sangskriver, og han var fast inventar i populære tv-show i 80’erne og 90’erne.

Men han er også skuespiller, og endda ret god. Sidste år blev han nomineret til en ’david’, som er italiensk films svar på en oscar, for sin rolle som en led litteraturprofessor i en succesfuld komediefilm med titlen ’Notte prima degli esami’, ’Natten før eksamen’.

Medfølende blik på det onde
Indtil for fem år siden kendte ingen ham som forfatter. Men det er som forfatter, at han er havnet i verdensklasse. Politikens egen anmelder overgav sig helt efter at have læst ’Jeg dræber’:

»Kære læser, denne mosaik af en krimi er sandelig fra operaens hjemland. Med en krydret intrige mere indviklet end kogt spaghetti i en roterende tørretumbler når vi gang på gang op på det høje c i denne libretto noir, hvor ærlige knægte i takt skærer tænder i mødet med de groteske grusomheder samt sender enten dårende eller dræbende blikke til bjergtagende barmfagre kvinder eller skæbnesvangert karlfolk med rænker så lange som vinklaser i september!«.

Dagbladet La Repubblica har skrevet om ’Jeg dræber’:

»En mørk krimi i stærke farver, der griber læseren i kraven og trækker ham ind i bogen«.

Andre kritikere roser Faletti for hans sans for både rytme, dosering, elegance, dybde, smerte, psykologi og suspence.

Gode mennesker går på kompromis
’Jeg dræber’ handler om en massemorder, der i den ellers så fredelige og stenrige by Monte Carlo begår det ene bestialske mord efter det andet. Før hvert drab ringer morderen til værten på det populære radioprogram Voices og annoncerer, at han er parat til at slå til igen.

Den ukendte præsenterer sig med den kryptiske formel »én og ingen«, men politiet i Monaco må have assistance af FBI-agenten Frank Ottobre, før det efter mange spændende sider står klart, hvem den skyldige er.

Det skal vi naturligvis ikke afsløre her, men forfatteren røber, at han har et medfølende, næsten ømt blik på sin uhyggelige hovedperson, der skræller ansigtet af sine ofre.

»Der er jo tale om en psykopat, men hans motivation for at myrde er ren og skær og bunder i kærlighed. Såkaldt gode mennesker går indimellem på kompromis. Det gør denne mand ikke. Han følger sin vej og sin bevæggrund, og selv om man skal se hans virke gennem vanviddets filter, giver han også positive associationer«, siger Giorgio Faletti.

Ud af skrivebordsskuffen
Faletti tager berømmelsen med en iøjnefaldende ro og gør en dyd ud af det.

»Hvis man begynder at gå op i berømmelsen, kan man ikke gå uden for en dør uden at tænke på, hvad tøj man har på«.

Han mener selv, at det hjælper, at berømmelsen er kommet sent i livet. Så har modenheden formet et bolværk mod hybris. Faletti havde i mange år skrevet små fortællinger til skrivebordsskuffen, og da han på opfordring af en ven sendte smagsprøver til nogle forlag, blev han mødt med det ene højlydte grin efter det andet. Men én tog ham alvorligt og bad ham skrive en roman i en fart. Han kastede sig over ’Jeg dræber’ og skabte romanen efter først at have set den rulle forbi sit indre øje som en film.

Han synes, at der er god logik i at blive forfatter i en sen alder.

»En komiker, en skuespiller eller en musiker arbejder som en sprinter. Du går op på scenen, og før du ser dig om