Det er så simpelt og så svært på samme tid;
sådan en banalt lykkelig sommerforelskelse, der stryger gennem de åh så lyse nætter. Og dog er det jo netop også hundesvært: Forelskelsen fordamper, forholdet slutter – og så skal der digtes. I hvert fald hvis man er Louise Rosengreen (f. 1983) og debuterer med ’Lydstykker’. ’Lydstykker’ er en samling prosadigte organiseret efter samme skema som musik, konkret har vi her a-stykker, mellemspil, b-stykker, break og endelig b-stykker til slut. Forløbet følger strengt kronologisk den kvindelige digterstemmes møde med sin sommerkæreste, vi hører lidt om vennerne Lasse og Villy, vi hører om hed og hidsig sex som sig hør og bør, om dejlige ture i sommerhus, om musik, musik og atter musik. Og så slutter det brat: Han slår op, og mormor dør, og spillet er ude: »Jeg fik den af dig; en forsinket fødselsdagsgave./Jeg løfter pickuppen og lægger lp’en tilbage i coveret. Nu er stilheden i værelset total«. Men det lykkes immervæk Rosengreen at udføre dette potentielt banale kunststykke med stor charme og umiskendeligt talent. Selve samlingen er lagt ind i en art cover, og musikken spiller energisk, swingende, sørgmuntert og varmt gennem alle stykkerne. Kan sommervarmt anbefales til alle, der har danset sig vej gennem den korte forelskelses bittersøde vanvid.
