Omkring side 143 finder Jakob Brønnums roman ’Forfølgeren’ sine ben som en kriminalroman.
Indtil da har den mest lignet en alt for nænsomt opdateret blanding af Rifbjergs ’Spinatfuglene’, noget ’Hærværk’ og lidt Gregersen-saga. Og det virker hverken særlig ambitiøst eller nødvendigt.







