En sur pensionist findes eftertrykkeligt myrdet i begyndelsen af Mikael Niemis anden roman ’Manden der døde som en laks’.
En eller anden har sprættet ham op i hans seng med en lyster – et fiskeredskab fra gamle dage – for derpå at skære hans tunge ud og stege den på kogepladen. Når den slags finder sted i det nordlige Sverige, må der tilkaldes assistance fra Stockholm. Så ind på scenen træder den 33-årige betjent Therese Fosness, som elsker smarte sko og storbyliv. Hun er som skabt til at få et kulturchok i et miljø, hvor druk og vold er hverdag, og hvor lokalbefolkningen insisterer på at blive afhørt på finsk. Har man hørt så galt? Finsk! I Sverige? Men Therese skal blive klogere, og læseren med, for Tornedalen, som også var verdens centrum i Mikael Niemis debutroman ’Populærmusik fra Vittula’, er en egn med en særlig historie. Og lige så meget som det er Mikael Niemis ærinde at skabe et plot, som leder til opklaringen af mordet på den sure pensionist, er det hans ærinde at skildre, hvordan det er at leve i en udkantskultur med et påtvunget sprog. Det kulturelle mindreværd At Tornedalen er svensk område, skyldes nogle streger, som blev slået på landkortet ved fredsaftalen i 1809 efter krigen mellem Sverige og Rusland. Området kunne lige så godt være blevet russisk, og så havde Tornedalen i dag været en del af Finland – med alt dertilhørende af både kulturel identitet og ulykker under den finske vinterkrig i 1940’erne. Nu blev det anderledes. Tornedalerne slap for sult og bomber, men blev til gengæld tvunget til at gå i svenske skoler og se på deres eget sprog som andenrangs. De fleste – de stærke – flyttede væk. I byerne ændrede de deres finske navne til svenske og kom derefter kun tilbage til egnen som feriegæster om sommeren. Og som Therese opdager i løbet af romanen, findes der overalt i det svenske samfund tornedalere, som ikke nødvendigvis vil være deres fortid bekendt. Det fine ved Mikael Niemis skildring af de svenske finners mindreværdsfølelse er, at han ikke binder den til én egn, men gør det kulturelle mindreværd til en almen historie, som kan opstå overalt, hvor det sprog, man lærer i skolen, er et andet end det, ens forældre taler med hinanden.
