Martin Glaz Serups nye digtsamling ’Trafikken er uvirkelig’ er ikke kun et langdigt – det skal også læses på langs, med bogen vendt en kvart omgang.
Besværet er lille i forhold til udbyttet, det giver at gøre det. Med alle de flotte trafiksignaler på omslaget kan Glaz Serups nye digtsamling ligne en teoribog til køreprøven, men der er kun få færdselsregler i den. En gennemgående metafor i bogen er livet som en vej, med alt hvad dertil hører af velkendte talemåder, men trafikken på denne vej glider ikke let og kontinuert: »Jeg tænker på TV Avisen og dens besvær med at komme fra det ene til det andet / de underholdende overgange skal glide glat og vittigt / men gør det sjældent / tilværelsen hakker i det / selvom man kan skimte både en start en midte og en slutning«. Som de gamle mestre inden for den moderne langdigtgenre – Walt Whitman og Ezra Pound – bruger Glaz Serup formen til at give indtryk af verdens mangfoldighed og samtidighed af forskellige stemmer. I et for det meste selvkonverserende toneleje springer samlingen mellem øjebliksbilleder fra dagligdagen og selvoplevede og medieformidlede indtryk fra den store verden, Vietnam, Berlin, New York, Rom. Omsorgscentre, asylcentre og ord som arbejdsmarked, kapitalisme og globalisering er en del af horisonten. ’Trafikken er uvirkelig’ er en øvelse i at rumme det faktum, at alle disse fænomener og problemer eksisterer samtidig, ved siden af hinanden – i intensiv kamp om vores opmærksomhed, men også så fristende at fortrænge. I stedet for kynisme griber jeg’et til en slags udvidet hypokondri over for dette vilkår: »massakrer voldtægter invalider / og så videre / det gør mig ikke kynisk / det er forudsigeligt og det forudsigelige er frygteligt fordi / jeg forudser det værste«. ’Trafikken er uvirkelig’ ridser befriende i verdens glathed og giver endnu et vidnesbyrd om Martin Glaz Serups sprogtalent.
