Hvorfor har du valgt, at bogen skulle være en encyklopædi? »Fordi det er en seriøs form. Det er sjovt at påstå, at alt det, der står i den, er sandt. Jeg synes, det er spændende at udvide udtryksmåden for stand-up’en. Når man laver stand-up på scenen, skal det være oneliners, og pointen skal begrænses til to linjer. Det kan også sagtens lade sig gøre. Men der kan stå meget mere på en side, og jeg synes, det var interessant at gå i dybden og filosofere lidt mere«. Kan man bruge humoren til at formidle et budskab? »Ja, jeg synes, satiren er stærk. Man siger nogle sandheder, uden at det opfattes alt for aggressivt. Man kan sige det samme i satiren som i et politisk manifest. Man kan grine af det og se det som en underholdende joke, eller man kan prøve at se efter nogle dybsindigheder. Jeg udtrykker mig på forskellige niveauer, og hvis folk har lyst til at se det som en fjollet betragtning, så er det helt okay. Men indimellem har jeg forsøgt at mase lidt dybere mening ind«. Bliver humor taget seriøst? »Humor bliver ofte betragtet som noget underlødigt i forhold til romaner og digte. Det er jo meget mere vanskeligt og seriøst og derfor mere kunstnerisk – er der nogle, der mener. Jeg mener, at det faktisk er sværere at udtrykke sig humoristisk. Det er sværere at være komiker end at være digter. Alle forventer, at en komiker er sjov. Men hvis en digter er abstrakt og uforståelig, gør det ham til en større tænker. Der har været en tendens til at bagatellisere humor. Komedier gennem tiden har jo været lige så store værker som ’mesterværkerne’. F.eks. Chaplin, Buster Keaton eller Gøg og Gokke. Men der er stadig ikke en comedy-kategori til Oscar-festen«. Hvornår er det din egen mening, der kommer til udtryk? »Det er komikerens privilegium. Man ved aldrig helt, hvor man har ham. Det er også sådan, en kunstner arbejder. Ens udtryk skal ikke være alt for ligefremt og afkodeligt. Der må gerne være nogle hemmeligheder, noget uforudsigelighed i det, man laver. Folk må godt tænke: mener han det her?«. Hvilket bogstav var det sværeste at skrive? »Det var Z. Jeg fik skrevet om Zeus, der lyder som en affekteret måde at sige ’sovs’ på. Jeg synes, jeg har fat i en pointe med Zorro. Han lader, som om han er bogligt interesseret for at narre fjenden, så de tror, han er en nørd, der ikke kan slås. For hvis man er akademisk interesseret, så kan man ikke slå nogle hårdt i ansigtet. Men det kan han jo så, og det viser sig, at han slet ikke er bogligt interesseret. Det er bare camouflage. Det er en ret interessant opfattelse af litteraturen«.