I en døgnkiosk finder en taxachauffør en årle morgen tre blodige lig skudt til sildesalat og ukendelighed. Vi er i en slummet forstad til Göteborg fuld af indvandrere, og her skal politiet både træde varsomt, være forsigtige og spørge sig for. Enten er der nemlig vold på menuen, kold luft mellem husene eller også en sigende tavshed. Alle er jo fugle på træk, flygtninge angste for at blive smidt ud af landet og derfor uvillige til at samarbejde med ordensmagten.

Men kommissær Erik Winther og hans stab her i ’Et yndigt land’ er humanistiske og sympatiske strømere med sans for dette stykke Sverige, som synes at have sine egne regler og love. I hvert fald farer man med lempe og tager hensyn, og heldigvis har en politimand en stikker inde i miljøet. Men så myrdes også denne, og så kommer der andre boller på suppen, anderledes skub i sagerne, der går efterhånden hul på bylden. Alt i mens at læseren får en anden historie om den kurdiske tragedie, hvor hver enkelt flygtning bærer smerten i sig i diverse gradbøjninger af ond skæbne. På slig facon bliver ’Et yndigt land’ langsomt spændende og engagerende.