Dette er starten på et stykke ’argumenterende journalistik’.
Jeg vil med teksten forsøge at overbevise eventuelle læsere om, at ’Journalistik med stil – Fra klassiske nyheder til fortælling ’ af John Chr. Jørgensen er en god lille bog, som er værd at læse. Det vil ske ved at remse argumenter op om bogens kvaliteter og at ved gå let hen over bogens svagheder. Jamen, vil det lyde fra nogle af de hårde nyhedshunde blandt mine kollegaer. Det er da ikke journalistik. Det er jo bare den sædvanlige subjektive trampen rundt i spinatbedet. Ikke som den rigtige journalistik, som sker i virkelighedens kugleregn eller i hælene på Thor Pedersen. Men jeg vil med John Chr. Hansens bog i hånden fremture: Alle tekster, som står i en avis, er journalistik. Genrer er forskellige og rummer forskellige kontrakter mellem avis og læsere. Det skal respekteres. Men redaktionel tekst er det og derfor journalistik. Litterær journalistik Forfatteren skal have mange tak for den brede definition og for at introducere begrebet ’argumenterende journalistik’. For det åbner for en diskussion af fagets facetter, uden den bliver til en frugtesløs diskussion af, hvad journalistik egentlig er. Eller bliver begrænset til den klassiske nyhedshistorie. Historien om trykte bogstaver, som i utallige kombinationer nedfældes på papir i den flygtige, men medrivende dialog med læserne, er ikke en fremadskridende proces, som bogens undertitel kunne antyde. Tværtimod. Tag ’New Journalism’, der refererer til den amerikansk inspirerede tradition, hvor journalisten typisk tager udgangspunkt i sig selv og sin egen oplevelse af begivenhederne. Cavling på syre eller journalistikkens ungdomsoprør kan den genreoverskridende stil også kaldes. Men forfatteren gør stilfærdigt opmærksom på, at der var meget gammelt i det nye.
