Midt i sværdslaget om femikrimiernes litterære kvaliteter melder en dansk debutant sig under fanerne med et udspil, der trods anseelige ambitioner ikke føjer en stavelse til diskussionen. Therese Philipsen, journalist på TV 2, sender i spændingsromanen ’Den tjekkiske forbindelse’ sin kvindelige hovedperson Bettina på overarbejde blandt narkosmuglere, prostituerede og kyniske bagmænd i Tjekkiet.

I selskab med sin gode fotografkollega, Jan, skal hun dække de mystiske omstændigheder omkring en dansk langturschaufførs død. Efter at han har været forsvundet i flere måneder, er hans opløste lig blevet fundet under en hæk tæt ved bordellet Happy End Hotel. Men hvordan er han havnet der, når hans lastbil befinder sig på en rasteplads langt derfra, og hverken obduktion eller billeder fra lastbilens kabine tyder på, at han har været udsat for overfald? Da Therese og Jan kratter i overfladen på det lokale politis alt for hurtige konklusioner, begynder en sølvgrå Mercedes med tonede ruder at jagte dem rundt i Tjekkiet, alt imens deres kilder dør eller forsvinder på stribe. Og midt i det hele finder retsmedicineren rester af arsenik i lastbilchaufførens hår. Endelig toner en gammel naziborg frem af skovdisen og sætter sit særpræg på hele redeligheden. Glansbilledillusion Hovedpersonen Bettina er, præcis som forfatteren selv har været, journalist ved en dansk tv-station. Sågar på et kriminalprogram, der til forveksling ligner virkelighedens ’Station 2’, TV 2’s flagskib, der kører ufortrødent i båndsløjfe, og som forfatteren selv har været reporter på.