0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Da djævelen flyttede ind

Gevaldig og gotisk gyser fra Henrik Einspor om abedrengen, kæmpeslangen og Den store krig.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ondskabens hus har mange boliger.

Henrik Einspor fortæller i den vældige saga ’Skrækkabinettet’ om dengang djævelen i skikkelse af en gigantisk slange tog bolig dybt under den vældige borg Malbork ved Nogatflodens bred i det tidligere Østpreussen. Engang hed stedet Marienburg og var hovedsæde for korsridderne i Den tyske orden. »Den største samling af sten nord for Alperne«, står der i dag i turistbrochuren.

’Skrækkabinettet’ begynder dén dag, hvor Mester Aurelius med sin samling af nedslidte vogne bevæger sig igennem en tæt skov. Inde i vognene bor diverse vanskabninger, kæmper, dværge og en stor, stor slange. Nu finder de en lille dreng, der er helt dækket af pels. August kalder de ham. Drengen spreder glæde, men også utryghed, for han kan noget med sine hænder. Vi er i perioden omkring Den store krig – Første Verdenskrig – og den derpå følgende Store Død – den spanske syge. I en sådan tid trives overtroen. Og med god grund.

August er ventet af både de gode og de onde – og dem midtimellem. Pavens folk kommer først, og det er dem, som bringer ham til borgen, hvor de har gang i mange projekter. Forfatterens rammehistorie handler om den store katastrofe over Sibirien få år tidligere. Man har ofte antaget, at det var en meteor, der ramte jorden ved Tunguska i juni 1908. Nu kommer sandheden endelig på bordet.

Bange for egen skygge
’Skrækkabinettet’ er en gevaldig, gotisk tusmørkegyser. Både i omfang og indhold. Efter en behageligt langsom start – mon børnelæsere også vil synes det? – kommer der næsten for meget fart på til slut. De første ét hundrede sider er stille og rolige. Mester Aurelius’ kabinetkaravane bevæger sig med sneglefart, mens drengen leger med slangen. Så må de alle skilles. Og det bliver mere besværligt for August at holde rede på, hvem der er ven eller fjende.

Når Henrik Einspor holder fri fra de letlæselige gys eller den sjove serie om ’Dykkerdetektiverne’, så fortæller han i en anden tone. Den indre skolelærer stiger op til overfladen og medbringer et kantet sprog samt mange facts, som giver historien et autentisk skær, bevares!, men som også kan gøre den tung og omstændelig.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce