Den egyptiske kaosgud Seth vendte tilbage til verden i romanen ’Djævelens kvint’, hvor Anne-Marie Vedsø Olesen lod ham genopstå i ’Det Klassiske Museum’ i København, hvorfra han begav sig ud i verden for at føre sig frem som uimodståelig levemand med sportsvogne, champagne og alle afskygninger af kødets lyster som sine hovedinteresser.
Seths fornøjelige, men også voldsomme og destruktive genforening med menneskene, som han elsker over alle andre væsener på grund af deres opfindsomhed og evne til nydelse, blev imidlertid saboteret af det ældgamle hemmelige og lærde selskab Trismegistoen, som fra et engelsk herresæde og en James Bondsk ørkenborg søger at holde verden i balance, bl.a. ved at sende Seth tilbage til, hvor han kom fra. Blandt Trismegistoens stærkeste kort var egyptologen Helöise, som kom til at lægge krop til gudinden Isis og, i Seth-trilogiens andet bind, ’Tredje Ikaros’, fødte Seths brodersøn Horus, som ifølge de myter, der – trods al Seths vildskab og foragt for alle regler – er den ubrydelige ramme om hans færd, skal dræbe Seth i en sidste afgørende kamp. Dominans og kontrol Konfrontationen mellem Seth, Trismegistoen og Horus fortsætter i seriens sidste bind, hvor Anne-Marie Vedsø Olesen slipper hele sit imponerende apparat af egyptologi, religionshistorie, okkultisme, myter og klassisk kunst og musik løs i en overdådig finale, hvis tema – konflikten mellem drifternes tilfredsstillelse og deres nødvendige undertrykkelse – i høj grad er inspireret af Wagners ’Parsifal’, ligesom også historiens kulisser og rekvisitter har mange wagnerske træk.







