0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sig mig lige: Adda Djørup

’Hvis man begyndte at spørge sig selv’ er en samling af noveller, der handler om mærkelige situationer, sjældne øjeblikke og pudsige møder. De 16 noveller er vidt forskellige, men fælles for dem er, ifølge forfatteren, at de sætter spørgsmålstegn ved den fantastiske virkelighed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Har du spurgt dig selv, hvorfor du vil fortælle historier?
»Ja, det har jeg spurgt mig selv om mange gange. Jeg gør det, fordi jeg optaget af den fantastiske litteratur. Der er mange forskellige definitioner på, hvad fantastisk litteratur egentlig er, men det er den genre, jeg har udforsket fra forskellige vinkler. I novellerne beskæftiger jeg mig både med psykologi og allegori – og med barndom og metafysik. Den fantastiske litteratur handler for mig om at sætte en virkelighedsopfattelse under lup og bringe sig ud et sted, hvor der ikke er et 1:1-størrelsesforhold mellem, hvad man ser, og hvad der er«.

Beskæftiger du dig med det overnaturlige i dine noveller?
»Det interesserer mig, når man oplever, at virkeligheden er fantastisk. Det er de situationer, hvor man kan ane en sprække, og hvor man kan føle en vis tøven eller tvivl, der interesserer mig. Det kan handle om metafysik, men gør det ikke nødvendigvis. Jeg forsøger at skabe en atmosfære, hvor læseren bliver i tvivl om, hvem der har fat i den lange ende. Er det fortælleren, der er løgnagtig? Er det hovedpersonen, der har fået noget galt i halsen? Befinder to mennesker sig i den samme virkelighed, men opfatter den helt forskelligt? Eller kan man tale om parallelle virkeligheder? Jeg synes, det er interessant at introducere en tvivl om virkelighedens beskaffenhed, og lade læseren beslutte, hvilken fortolkning han eller hun vil tro på«.

Hvorfor skal vi lære Onkel Otto at kende?
»Onkel Otto er et godt eksempel på, at den samme karakter kan have to forskellige virkelighedsopfattelser. Manden ser på den ene side spøgelser, men på den anden side er han så dybt rationel, at det grænser til det ubegribeligt kedelige. Han rummer to forskellige virkelighedsopfattelser, som faktisk burde udelukke hinanden. Men han er alligevel i stand til at rumme dem begge. Det tror jeg gælder de fleste mennesker. Vi er i stand til at rumme mange modsætninger, og det synes jeg er fascinerende«.

Hvad binder novellerne sammen?
»De har alle sammen fantastiske elementer. Desuden opdagede jeg, da jeg var færdig med at skrive dem, at der var nogle tydelige tematikker og en vis udvikling i samlingen. Mange af de første noveller handler om barnlige opfattelser af virkeligheden, derefter kommer der nogle, der handler om kærlighed. Længere henne handler historierne om kunstens væsen og til sidst om etik og moral. Jeg har bevæget mig fra det barnlige univers til voksentematikker, uden at jeg har tænkt over det«.