Mit ønske med dette skrift er at række en buket indadskuende og udadskuende øjne frem i et større rum. I håb om gennem min egen historie at kunne bidrage til at skærpe opmærksomheden for nødvendigheden af at vende blikket indad, at tilføre sindet og kroppen stilhed og omsorg i bevidsthed om, at kun den, der giver sig selv kærlighed, kan give kærlighed til andre, kun den, der tilfører sig selv omsorg, er i stand til at drage omsorg for andre«. Så skal vi vist lige trække vejret. Sætningen står på side 13 i Chili Turèlls erindringer, og der kommer mange, mange flere ord, dekoreret med små og store øjne her og dér, for pupillen er som en mandala, der er et symbolsk billede af underbevidstheden.
»Det er faktisk fantastisk, hvad man kan komme til at fortælle sig selv blot ved at tegne lidt i en cirkel«, skriver hun. For dette ufølsomme øje ligner hendes tegninger dem, jeg selv lavede i en alder af 10 år, fine mørke øjne med lange vipper. Men her er de i selskab med beretninger om tarotkort, astrologi, holotropi, qi gong, meditation, kinesisk medicin og alt godt fra havet. Uforligelige størrelser Det mærkelige – eller måske er det netop indlysende – er, at Chili Turèll skriver så forskelligt i denne bog. Når hun begiver sig ind i sine erfaringer i den alternative verden, bliver sproget højstemt og pompøst. Når hun fortæller om ægtemanden Dan Turèlls liv og især død, er hun klar og ægte:
