Hvorfor har du valgt at skrive om en dansk konge? »Jeg har interesseret mig for historisk stof i lang tid, og jeg har skrevet historiske teaterstykker om Danmark og Norge i 1700-1800 tallet. Det stof, jeg har arbejdet med i forbindelse med teaterstykkerne, var mit udgangspunkt for romanen. Kong Christian 4. var en dansk konge, men han var lige så meget en norsk konge. Han betragtede Norge som sin egen private ejendom, og han var i landet 27 gange, hvilket er mere end nogen anden dansk konge. Danmark og Norge har jo fælles fortid – det vi kalder danskertiden – og moderne historieforskning har nuanceret synet på danskertiden. Det var en tid, hvor Norge fik kulturelle og politiske impulser i positiv grad«. Hvor længe har du researchet? »Jeg har arbejdet med ’Kongens mærke’ i tre-fire år. Jeg lavede seks-syv forskellige udkast, før den endelige var klar. Jeg har arbejdet meget grundigt med stoffet, og rejst til de steder, hvor nogle af de markante begivenheder fandt sted. Bogen handler først og fremmest om kongens forhold til Norge og Finnmarken. Men også om Kalmarkrigen, som sikrer Norges ejerskab over Finnmarken«. Hvilke friheder har du taget dig i forhold til de historiske kilder? »Jeg har ikke taget nogle store, alvorlige friheder i forhold til Christian 4. men de andre hovedpersoner i romanen, Aona og hendes datter, er ikke historiske personer. Det har været vigtigt for mig at fortælle en spændende historie, og jeg har valgt at inddrage to kvindelige karakterer, som skiller sig ud fra mængden og som tør at gå imod det mandsdominerede samfund. Christian 4.’s liv var meget dramatisk, og jeg har ikke haft svært ved at finde højdepunkter i hans liv, som jeg kunne støtte mig til. Jeg har udeladt mange detaljer, for det ville gøre romanen kedelig«. Hvordan har du udtænkt de replikker, som personerne i romanen siger? »Christian d. 4 har et mere blomstrende arkaisk og dansk sprog end eksempelvis Aona, som er en fattig pige fra Finnmarken. Den måde folk taler på er en vigtig del af personkarakteristikken. Jeg har gjort replikkerne mere nutidige, for hvis jeg virkelig skulle være historisk korrekt, ville ingen kunne forstå det. Christian 4. talte en blanding af tysk og dansk, nordmændene norsk og skotterne skotsk, og så ville det blive vanskeligt. Jeg har lagt stor vægt på læsevenligheden og på at få et flydende sprog«. Hvorfor tror du, at historiske romaner sælger så godt? »Historiske romaner er en let måde at lære om fortiden på. Det er lettere at sætte virkeligheden i en ramme, når man får den lidt på afstand.