I mange år kunne franske børn læse om en relativt artig pige ved navn Pippi Langstrømpe (fr. Fifi Brindacier).

Det skyldtes, at oversætteren havde udeladt vigtige kapitler – f.eks. om det berømte ’kaffeselskab’. Også pigens driven gæk med politi og skole blev saneret. Af samme grund var historierne om Fifi i to bind mod normalt tre. Først i 1998 udkom en fuldstændig oversættelse på fransk. Helt så grelt står det ikke til med den danske version. Pippi-bøgerne udkom her i landet i årene 1946-48 i Anine Ruds oversættelse. Den er god. Faktisk kan man undre sig over – med forlov! – at forlaget ikke i al stilhed i sin tid lugede lidt hist og pist. Tiden taget i betragtning. For Pippi er grænseoverskridende grov, manisk, kværulantisk og selvhævdende.