I et berømt brev fra 1872 advarer den amerikanske forfatter Henry James berettiget og bedrevidende imod, at hans hjemlands litteratur ikke bør ligge for meget under for europæisk, ’overtroisk overvurderede’ indflydelse på den amerikanske kultur.
Ingen grund til at kopiere og efterligne, skriver manden, som sådan set ligesom sine forgængere udi i den amerikanske romankunst, Nathaniel Hawthorne og Mark Twain, i den grad havde lagt sig op ad europæiske forbilleder, Charles Dickens og/eller Gustave Flaubert! Mens den gode og velmenende James skriver disse ord i sit velbjergede borgerhjem i New York, arbejder USA’s litteraturs ukendte konge, Herman Melville, som underbetalt og traumatiseret tolder nede i just den havn, vor fine forfatter gerne sejler ud fra for at besøge Paris, London og Firenze.





