En amerikaner i Paradis

Herman Melvilles både burleske og pikareske sømandsroman fra 1849 foregriber såmænd både Ib Michaels og Troels Kløvedals tropiske utopier og dagdrømme.

Bøger

I et berømt brev fra 1872 advarer den amerikanske forfatter Henry James berettiget og bedrevidende imod, at hans hjemlands litteratur ikke bør ligge for meget under for europæisk, ’overtroisk overvurderede’ indflydelse på den amerikanske kultur.

Ingen grund til at kopiere og efterligne, skriver manden, som sådan set ligesom sine forgængere udi i den amerikanske romankunst, Nathaniel Hawthorne og Mark Twain, i den grad havde lagt sig op ad europæiske forbilleder, Charles Dickens og/eller Gustave Flaubert!

Mens den gode og velmenende James skriver disse ord i sit velbjergede borgerhjem i New York, arbejder USA’s litteraturs ukendte konge, Herman Melville, som underbetalt og traumatiseret tolder nede i just den havn, vor fine forfatter gerne sejler ud fra for at besøge Paris, London og Firenze.

Helt bestemt og begejstret, James er en fremragende forfatter, sammenlignelig med vor egen Herman Bang og Frankrigs Marcel Proust. Men Melville er langt mere original, vild, visionær og amerikansk på den anarkistiske og groteske måde, meget lig sin litterære slægtning Edgar Allan Poe, der døde samme år, denne roman kom ud!

Aldrig uinteressant
Men aktierne stiger således aktuelt for Melville. Han anses retfærdigt i dag for at være den første og største amerikanske forfatter, hvor hovedværket ’Moby Dick’ snildt kan stå på samme reolhylde som Homer, Dante og Honoré de Balzac. Men selvfølgelig ikke langt fra ’Huckleberry Finn’, en anden storslået sag fra fristaterne.

Dermed ikke sagt, at Melville ikke skrev mindre gode og endog ujævne ting. Det gælder også denne, ’Mardi og en rejse dertil’. Men han er aldrig uinteressant at læse, annamme og forholde sig til.

Og læser man hans samlede værker, får man langt mere et billede af 1800-tallets nye verden med anderledes mennesker og alternativ mentalitet end via James’ smukke, sanselige skildringer af salonerne i New England, sæd og skik og seksuel trafik mellem dannede mennesker, der tager sukker til teen med tang. Igen takket været en af Melvilles svorne fans her til lands, filosoffen Flemming Chr. Nielsen, kommer alt ud på dansk af den store amerikaner med det calvinistisk-franske efternavn!

Genkendeligt saltvand
’Mardi og en rejse dertil’ kom ud efter Herman Melvilles gennembrud med ’Typee’, men skuffede mange læsere ved at være mere skønbilledlige skrøner, spektakulære skipperhistorier fra de varme lande end ramt og runden af den realisme, USA tog til sig fra Europa. ’Mardi’ er en række montager eller kapitler af to afstikkende søulke og deres farefulde og hajfyldte færd ud i Stillehavet.

Vi glider mod Samoa, som siden Stevenson skulle gøre berømt som sit eget refugium og mausoleum, og vi glider ind i sørøverlandet med mord, vold, splittede bramsejl og alle de flamboyante begreber og bandeord, vi kender fra Hergés Kaptajn Haddock. Og det er morsomt og poetisk, rom i glas, kursen sat efter skrønens kompas og så Melvilles både burleske, ramsaltede og poetiske digte oversat med fingerspidsfølelse af selveste Peter Laugesen.

Der er dømt Ib Michael og ikke mindst Troels Kløvedal, som genkendelig saltvand i stil og sprog. Men sådan set med omvendt fordom og modsat fortegn, thi alle disse beretninger er løgn fra ende til anden, men lever op til 1800-tallets læseres naive forestilling om virkelighed og væsen derude i Polynesien. ’Mardi’ er prægtige skrøner, men også moderne i netop dette at understrege, at litteraturen kan være løgn og latin, dog allermest i familie med det første, sådan set den falske og flamboyante fadder til al stor litteratur, hvad enten den kalder sig romantisk eller realistisk.

Melville havde et ben i begge lejre, begge dog af kød og blod, ingen af dem var træben. Læs selv efter, tag søsygepille eller blot et glas rom af den gode. Havet vrisser, og hajer bider.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce