Der var engang en lærd mand, der afviste figuren Pippi Langstrømpe med disse (berømte) ord: »Et normalt barn spiser ikke en hel flødeskumslagkage!«. Det samme kan siges om Louis Jensens nye billedhistorie: Der er ikke 28 blodtørstige kinesiske katte nede i en normal kasse – selv om den kommer fra Kina. Der er heller ingen kartoffelskrællende kartofler eller omvandrende huse, men det siger jo sig selv. ’Bent og den kinesiske kasse’ er en lang billedfortælling for børn, som har hård hud på fantasien. Som ved, at det kan gøre ondt og være farligt. Og at eventyret kan bo i en kasse, som mor efterlader på køkkengulvet. Den er så fin. Bent har lige lært at læse så småt. Men de kinesiske skrifttegn på kassen kan han ikke tyde. Da Bent er kommet ned i kassen, kan han ikke komme ud igen.
I stedet går han videre, og han støder ind i forandringer, som vil noget. Han løber og løber i den omvendte verden, hvor mennesker er græsstrå, og plæneklipperen er skarp. Han svømmer blandt menneskebølger. Han bliver et menneskeligt søm. Ord og ure og kartoflerne pisker tempoet op, så man får hjertebanken og bliver helt forpustet. Ved udgangen venter 28 kampklare kinesiske katte, men mon ikke Bent kommer hjem til mor på køkkengulvet igen? En rigtig Louis Jensen-historie, som Otto Dickmeiss tager under forstående og storøjet behandling. Han kender til at løbe for livet og blive reddet i sidste sekund. Der er mere bevægelse i disse billeder end i hele tegnerens samlede produktion. De karakteristiske syrlige farver passer også perfekt til en syret historie fra den omvendte verden.
