Svend Åge Madsen har et sprog, han er ene om i dansk litteratur.

Han behersker en særlig tændstikmandsprosa, der udspringer af faste vendinger, som han aflurer, vrider, opløfter til anden potens og kan få stor komik ud af. Det er der en del af i de noveller, han udsender i dag. Men så er der også noget mere, meget mere endda. En mand møder en kvinde i Paris og bliver forelsket. Og så står der: »Han havde aldrig set en by med så store øjne som hendes«. Jeg kender ingen, der kan få så meget ud af så uskyldig en sætning.