I en kælder på Rådhuspladsen står en palle med stabler af papkasser, omhyggeligt forseglet med plast. Den ligner enhver anden varelevering. Men selv om pallen nu har stået i Politikens Boghallen det meste af ugen, har ingen medarbejdere endnu rørt ved den. Ikke fordi den er fuld af trolddom, eller fordi den unævnelige, mørkets fyrste, den onde Lord Voldemort, hersker inde på siderne. Men ganske enkelt fordi de ikke må. Stramme regler Andre og mere kontante og jordnære kræfter er nemlig på spil. For lige ved siden af pallen, i en sort mappe, ligger den to sider lange kontrakt, som Boghallen har indgået med det britiske forlag Bloomsbury. I 13 punkter pinder den ud, at boghandlen på ingen måde må læse i 'Harry Potter and The Half Blood Prince', ej heller vise bogen til nogen som helst. Og da slet ikke finde på at sælge den sjette og næstsidste bog om Harry Potter bare et sekund før verdenspremieren i aften ved midnatstid, Greenwich Mean Time, hvilket vil sige klokken 01 dansk tid. Potter på 62 sprog Udgivelsen af J.K. Rowlings seneste værk overgår alle tidligere bogudgivelser. Selv hendes egne, der på blot ti år er blevet verdens mest læste bøger, bortset fra Bibelen og Formand Maos tanker. De fem hidtidige Potter-bøger er solgt i i alt 259 millioner eksemplarer verden over og oversat til 62 sprog. Denne gang er førsteoplaget alene i USA på 10,8 millioner bøger, og i Canada, hvor 14 af de ellers så bevogtede bøger forleden blev solgt ved en fejltagelse, menes førsteoplaget at ligge på mellem halvanden og to millioner bøger. Anti-markedsføring Med den stigende popularitet er markedsføringen af og de begivenheder, der følger med udgivelserne af Rowlings bøger, blevet mere og mere bevidst. Og selv om Rowlings forlag Bloomsbury har brugt flere penge end nogensinde på sin reklamekampagne for 'Harry Potter and The Half Blood Prince' er der nærmest tale om anti-markedsføring. Ingen anmeldelser For forlaget er strategien netop, at ingen aner, hvad bogen handler om, at ingen har set en anmeldelse, for ingen - hverken anmeldere eller oversættere - får adgang til bogen før udgivelsestidspunktet. Bogen bliver solgt på sit varemærke alene, og på den mystik, som Potter-udgivelserne skaber med boghandlernes embargoer og medfølgende natlige køer på selve udgivelsesminuttet. Læserne er ellevilde, for i netop det minut er en hel verden af Potter-fanatikere i samme båd. Mistanke om tyvstart Rowling har dog selv givet små pirrende hints om, hvad læserne har i vente, blandt andet, at en af personerne i serien dør i dette bind nummer seks. Det medførte straks store indskud hos de engelske bookmakere. I byen Bungay, hvor Potter-bøgernes trykkeri ligger, mente man, at der var tale om rektoren for Hogwarts, Dumbledore. Det skabte mistanke om en læk fra trykkeriet. Totalt hys Mystikken omkring bogen bliver mere eller mindre frivilligt gødet af boghandlerne, der er meget hemmelighedsfulde, når man spørger til den seneste Potter-bog. De tør ikke fortælle, hvor de opbevarer bøgerne, eller om de overhovedet har modtaget dem. Som boghandler i Arnold Busck på Købmagergade, Hans Andersen siger: »Normalt er vi ikke så tilbageholdende. Men vi er bange for, at hvis nogen ved, hvor bøgerne er, eller at de er kommet til Danmark, så kan der ske noget med dem«. »Folk kan få smarte ideer. Og forlaget er fuldstændig hys med, at bogen under ingen omstændigheder bliver solgt før udgivelsesdatoen«. Trues med retssag Indkøber af engelske bøger i Boghallen, Finn Nielsen, er næsten lige så hemmelighedsfuld: »Vi har skrevet under på, at vi ikke må åbne kasserne for at kigge i bøgerne. Hvert år får vi måske ti titler, hvor forlaget er lidt hys med, at bogen ikke bliver solgt før udgivelsesdagen. Men så skriver de det bare til os i en mail«. »Harry Potter-bøgerne er de eneste, hvor der bliver udstedt en decideret embargo, og hvor man laver en kontrakt. Det er vi aldrig ude for med andre bøger«. »Oftest er det sådan, at vi bare begynder at sælge bøgerne, når vi får dem«, siger Finn Nielsen og tilføjer, at Bloomsburys krav til boghandlerne blev skærpet kraftigt med udgivelsen af den fjerde Harry Potter-bog. Hemmelighedskræmmeriet er forståeligt nok, for begge boghandlere kan læse i deres kontrakt med forlaget, at hvis de ikke medvirker til hemmelighedskræmmeriet, så vil de dels få alverdens advokater på nakken, dels blive afskåret fra i fremtiden at modtage Potter-bøger fra forlaget. Fra sekretær til milliardær Siden udgivelsen af det første bind har Potter-bøgerne vundet millioner af læsere verden over, men eventyret om bøgerne har først for alvor taget fart, efterhånden som J.K. Rowlings personlige historie er blevet kendt. Da bind fem i serien udkom i 2003, sagde professor i børnelitteratur Torben Weinreich til Politiken, at bøgernes litterære kvaliteter ikke alene kunne forklare den store succes. »Det ville heller ikke have været nok med en god markedsføring. For at opnå denne succes har de også haft brug for en god historie om forfatteren plus en god historie om bogens tilblivelsesproces, og den er jo i dette tilfælde blevet voldsomt markedsført«. »En kvinde (Rowling, red.) sidder i et tog. En kvinde i ægteskabelig krise. Hun har prøvet lærerjob og sekretærjob og er elendig til begge dele. Pludselig ser hun ud ad vinduet og får et syn, hvor hun ser en dreng med briller. Ham vil hun skrive om«. »Syv år efter er hun færdig, men i mellemtiden er hun blevet skilt, har boet i Edinburgh som enlig, fattig mor med et spædbarn. Bogen er skrevet i hånden på cafeer. En rigtig god historie«, sagde Torben Weinreich. Afvist af store forlag Dette er imidlertid bare én af de mange mytologiserende historier om Rowling og Potter. Der er også historien om, hvordan det første manuskript blev afvist af de store forlag, og historien om, hvordan Rowling sendte de første tre kapitler til agenten Christopher Little, hvis navn hun valgte i blinde - alene fordi hun kunne lide det - efter en liste på et bibliotek i Edinburgh. Og havde hun kendt noget som helst til litterære agenter, var hun gået langt uden om Little, for han var kun begyndt som agent for at hjælpe en ven. Hans erfaring med børnelitteratur var på grænsen til nul, og af samme grund var manuskriptet allerede gjort klar til at sende retur. Det overlevede kun i udvælgelsesprocessen, fordi en ansat med forkærlighed for fantasy læste i det og flyttede det tilbage fra udbakken til indbakken på kontoret. Fire dage senere - da Christopher Little fik læst papirerne - begyndte Potter-eventyret så småt. Meget småt, endda. Little-agenturet var så dårligt funderet, at man kun tog tre fotokopier - mod normalt ti - af det færdige manuskript for at sende det til udvalgte forlag, og man bad endda om at få en af kopierne tilbage fra et forlag, da forlaget sagde nej til det fremsendte. Tilfældigheder Og så er der historien om, hvordan det nærmest var et tilfælde, at det engelske forlag Bloomsbury - da alle de store i branchen havde sagt nej - købte det første Potter-manuskript af Little, fordi Bloomsburys chef, Nigel Newton, overlod læsningen af historien til sin otteårige datter, som efter en times læsning fortalte sin far, at det var det bedste, hun nogensinde havde læst. At Bloomsbury købte manuskriptet var til gengæld en af de bedste forretninger nogensinde i britisk forlagshistorie. Prisen var beskedne 25.000 kr. Littles agentur var dengang meget lidt imponerende. En af hans (få) forfattere har til Sunday Telegraph beskrevet det på denne måde: »Uanset om det havde noget på sig eller ej, så fik man det klare indtryk, at forretningen kunne gå ned, hvad øjeblik det skulle være. Jeg kan huske, at min advokat insisterede på, at mine royalties blev sat direkte ind på min egen bankkonto i stedet for hos agenturet, så vi kunne være sikre på, at vi rent faktisk fik pengene«. Storbritanniens rigeste kvinde I dag spørger ingen til Christopher Littles økonomiske soliditet. Han menes at være god for mere end 300 millioner kroner. Hvilket har givet penge til at få mere indbydende lokaler og til at feste igennem med et par hundrede gæster på en menu af bl.a. østers og gåseleverpostej, og hvad man nu ellers kan få for to-tre mio. kr. til en 60 års fødselsdag. Littles indtægter er dog for intet at regne mod de penge, der strømmer ind til den forfatter, som han nærmest ved en fejl kom til at repræsentere. Harry Potter-bøgerne har gjort J.K. Rowling til Storbritanniens rigeste kvinde med en formue på 500 millioner pund, hvilket svarer til seks milliarder danske kroner, som magasinet Forbes opgjorde hendes formue til allerede sidste år. Absolut kontrol Men også andre end Rowling og Little har fået del i Potter-pengene. Rowlings bøger har for eksempel bidraget til, at det danske forlag Gyldendal har haft støt stigende overskud de seneste år. Men ligesom boghandlerne mærker en stigende kontrol med lanceringen af bøgerne, gælder det samme for forlaget. J.K. Rowlings agent har siden udgivelsen af bog fire strammet skruen gang på gang. For hver udgivelse kræver Christopher Little stadig højere royalties. »Siden bog fire har vi også først kunnet få bogen til oversættelse, når den forelå på engelsk. Vi har spurgt, om vi kunne få halvdelen først eller i småbidder lidt ad gangen. Vi har prøvet alt, og det er agenten, der har fat i den lange ende«, siger Flemming Møldrup, chef for Gyldendals børne- og ungdomsredaktion. Stigende royalties Når Gyldendal er så ivrig for at få en dansk oversættelse ud tidligt, skyldes det, at mange Potter-fans ellers læser den på engelsk. Og det er ikke småpenge, der er på spil for det danske forlag. Hidtil har ordinærudgaven af de første fem bøger haft et salg på 100.000 eksemplarer, og hertil kommer hardback-udgaver på 50.000 eksemplarer og et femcifret bogklubsalg. Alt i alt et millionbeløb, der er så stort, at selv Gyldendal må nævne udgivelsen i sit regnskab til Fondsbørsen. »Vi er begunstiget af et stigende salg, som kompenserer for de stigende royalties til forfatteren. Jeg kan ikke sige, hvad vilkårene er, men det er stort set lykkedes os at få samme vilkår som med bog fem. Dengang blev der til gengæld også skåret helt ind til benet«, siger Flemming Møldrup. Betingelserne strammes Selv om Gyldendal har følt sig generet af et stigende salg af den engelske udgave, er det dog intet imod, hvad der foregår i udlandet. »De forskellige udgivere mødes indimellem for at udveksle erfaringer, og i Tyskland, hvor man slet ikke har nogen tradition for et marked for engelske bøger, er salget nået op på en halv mio. bøger«. »Folk bryder deres normale læsemønster, fordi de ikke vil vente på oversættelsen. Det samme er tilfældet i Italien, Frankrig og Spanien«, fortæller Flemming Møldrup. Udgivelse for udgivelse har han set, hvordan betingelserne for at udgive Potter-bøgerne strammes. Eksempelvis, at lydbogsrettighederne ikke længere erhverves for symbolske beløb, men er på helt kommercielle vilkår. Og at filmselskabet Warner har fået gennemtrumfet, at den danske oversætter ikke, som sædvanen er, har rettighederne til de særlige danske betegnelser i bøgerne. Men nu sker det! Men nogen kritik af de konstant strammede betingelser får man ikke fra Flemming Møldrup, for han vil meget gerne også have mulighed for at udgive Potter nummer syv. Han er udmærket klar over, hvem der bestemmer over hvem. »Men jeg vil da godt sige, at det er fuldstændig utroligt, at vi selv skal gå ned i boghandlerne og købe den bog, vi har betalt hundredtusindvis af kroner for retten til at oversætte«, siger han. Der findes dog folk, som selv embargo-belagte kontrakter og plastikovertrukne plasticpaller ikke har kunnet holde borte fra de nye Potter-bøger. I hvert fald lykkedes det i ugens løb den niårige Sylum Mastropaolo fra staten New York at købe 'Harry Potter and The Half Blood Prince' i en boghandel. Men efter at Sylum havde læst et par sider i bogen, gik det op for hans forældre, at der var sket en fejl. De afleverede troskyldigt bogen tilbage til det amerikanske forlag, Scholastic, og blev belønnet med et bredt udvalg af Harry Potter merchandise. Mystikken er intakt. I det mindste nogle timer endnu.