Først provokerer det, at den specialeskrivende ungersvend, der fortæller i Simon Denckers debutroman ’Kejsersnit’, er så hvinende banal og troskyldigt selvoptaget.

Måske især fordi han deler fornavn med forfatteren, der således kan mistænkes for heller ikke selv at have distance til banaliteterne. Det medfører kiksede diskurser om både politik og malerier – og om mad som i et livsstilsmagasin. I den sammenhæng er den minutiøse beskrivelse af et vellykket toiletbesøg næsten original i sin naive, sanselige alvor. Man skal være velvillig over for debutanter, og der er flere steder, hvor jeg vil lade tvivlen komme Simon Dencker (født 1979) til gode.