Chongqing er verdens største by. Omgivet af hellige bjerge og brusende floder bevæger mellem 30 og 35 millioner mennesker sig hver dag rundt i Chongqings gader, der er så bakkede, at man som et af de få steder i Kina ikke kan få øje på en cykel i miles omkreds. For få årtier siden var Chongqing en soveby, som man kun besøgte, hvis man ville ud i skovene og møde en panda, eller hvis man var på vej til Tibet og trængte til et stop undervejs. Sådan er det slet ikke mere. Som alt andet i Kina er tingene vendt op og ned. Over hundrede millioner kinesere bevæger sig i dag rundt for at finde arbejde. Landets vækstrater ligger på ti procent, og mens togene i Danmark ikke kan køre, når temperaturerne kommer over de 25 grader, udstyres det ene tog efter det andet med magnetkraft i det Kina, der indtil for få årtier siden var lukket og slukket for omverdenen. Det går bare hurtigt i Asien, og det er den erkendelse, der har fået de to forfattere Jan Lund og Jørgen Ørstrøm Møller til at sætte sig til tastaturet og nedkomme med ’Asien buldrer’. Tidligere ambassadør Og de ved virkelig, hvad de skriver om, Jan Lund og Jørgen Ørstrøm Møller, for de har begge opholdt sig i mange år i Asien. Jørgen Ørstrøm Møller er tidligere ambassadør for Udenrigsministeriet, mens Jan Lund er forhenværende Asienkorrespondent for Jyllands-Posten. I dag bor de begge i Singapore, og det er herfra, at de kigger ud over hele regionen og beskriver, hvordan Asien forandrer sig dag for dag. Og intet emne er for stort eller småt for de to forfattere, der både behandler den kinesiske kulturrevolution, ser på militærets overtagelse af magten i Thailand og indernes succes på it-området. Hertil kommer Japans forsøg på at beholde sin status som en af verdens største økonomier, det historisk nedkølede forhold mellem Nord- og Sydkorea og ikke mindst kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Bogen bevæger sig fra Tokyo i øst til Islamabad i vest. Ned til Jakarta og op til Beijing, som drejede det sig om en lille smuttur rundt i det danske kongerige. Og det er dette overblik, der er det mest imponerende ved bogen. Forfatterne formår at pege på nogle generelle tendenser i en del af verden, hvor der bor tre milliarder mennesker, uden at det på noget tidspunkt virker, som om de ryster på hånden. Alt sammen ud fra tesen om, at det går hamrende stærkt, og at vi skal se at tage os sammen i lille Danmark, hvis vi vil nyde godt af de muligheder, der ligger i de asiatiske markeder. En god reminder til vores politikere om, at asiaterne snart er så veluddannede, at vi kommer til at fremstå som får, og at den globale økonomi ikke kommer til at blive afgjort i USA, men i Beijing, Hongkong eller Delhi. Imponerende, men helt vellykket synes jeg ikke, det er. For forfatterne kommer aldrig rigtig til bunds i deres analyser, før de kaster sig over et nyt emne, og som læser sidder jeg tilbage med en følelse af, at jeg gang på gang har fået at vide, at det buldrer i Asien, uden rigtigt at være kommet nærmere, hvad denne buldren går ud på. Men den opgave, som Jan Lund og Jørgen Ørstrøm Møller har sat sig selv på, er næsten også umulig. Man kan ikke sige særlig meget overordnet om en hel verdensdel, uden at det bliver på et generelt plan. At forlaget Aschehoug så har valgt at præsentere den med et omslag, der minder om noget fra Bogklubben Union tilbage i 70’erne, er trist. Og at der heller ikke findes et indeks til allersidst i bogen, er dobbelttrist. Men læs bogen og køb så en billet til Chongqing. Man kan ikke læse om verdens største by. Den skal opleves.