Hvorfor en historisk roman? »Det er sært at måtte sige om en roman, der sælger så godt, men jeg begyndte den som et avanceret, legesygt eksperiment. Jeg ville skrive en komedie om historiske personer i et historisk miljø og regnede med, at kun det fåtal, som kender til Humboldt og Gauss, ville værdsætte det og overhovedet gide læse bogen. Du benytter både facts og anekdoter ... »Jeg vidste, at de, der kender til Humboldt og Gauss, ville sidde og vente på bestemte anekdoter. Men jeg har leget med synsvinklen. Humboldts fantastiske regnestykke som barn lader jeg for eksempel hans stakkels lærer opleve. Det interesserer mig i det hele taget, hvordan den slags historier bliver til. En af anekdoterne om Gauss opfandt jeg selv! Den om, at han som barn kom med i en luftballon. Og for et par måneder siden fortalte en kendt matematiker mig netop den anekdote, som han troede var rigtig! Og så tænker man: Hvad med andre anekdoter, som ikke kan bevises, passer de, eller er de bare gode historier? Gauss’ søn vender Europa ryggen og sejler til Amerika. Det er der, friheden ligger. Er det også sådan i dag? »I det 18. århundrede var der en ubærlig undertrykkelse af den midteuropæiske borger. Tre mennesker måtte ikke følges hen ad gaden, for så var man ’en forsamling’, der kunne ’konspirere’. Mens Amerika stod som et løfte om frihed. Og til trods for de uoverensstemmelser, vi har i dag, er det stadig sådan. Skandinavien – og sært nok Tyskland – er i dag de frieste, venligste og mest afslappede samfund i verden. Men når man står ud af flyet i Amerika, har man fornemmelsen af at kunne trække vejret endnu friere. Det ligger dybt i det europæiske sind, at man kan begynde på en frisk i Amerika«. Du er fascineret af opdagelsesrejser? »Jeg er imponeret over Humboldts ønske om at opdage de hvide pletter på kortet i Sydamerika. Men han har slet ikke den slags mod som for eksempel Cook må have haft – at rejse ud i det ukendte med hel klar viden om, at man næppe kommer hjem i live. Ham ville jeg slet ikke turde skrive om! Forfattere er ikke modige. Når jeg rejser, vil jeg gerne være sikker på, at der ikke sker mig noget alvorligt. En forfatter er en person, der bliver hjemme og forestiller sig, hvad der sker ude i verden. Vi kan så være lidt misundelige på dem, der tør det hele, men på den anden side er de, der tager ud og opdager som for eksempel Humboldt i Sydamerika, ikke særlig gode til at fortælle om det. Humboldts beretning om sin opdagelsesrejse er næsten ulæselig, så kedelig er den. Den består mest af udregninger og opmålinger, som man ikke kan bruge som fortælling«.