Thomas Bartholin var den første der forsøgte sig.
Opdageren af det menneskelige lymfesystem udgav i 1673 det første forskningstidsskrift i Danmark. Dette usædvanlige formidlingsforsøg var på latin, hvilket lagde en kraftig begrænsning på læsertallet. Thomas Bartholin skrev af og til også på dansk, men kun under pseudonym, for den slags leflen for pøblen kunne være decideret skadelig for en forsker. Det problem har danske forskere ikke mere, konkluderer seniorforsker Jørgen Burchardt. Han har lavet en såkaldt hvidbog for forskningsformidling i Danmark. Neden om og hjem Til gengæld har forskningsformidlingen andre meget alvorlige problemer. Derfor starter hvidbogen med at annoncere, at de fleste danskere nu har adgang til internettet. En banal konstatering, men nødvendig, for ressourcen er fuldstændigt forsømt af forskerverdenen, mener Jørgen Burchardt. Og det behøvede ikke være så galt, hvis ikke det var fordi, at portostøtten blev afskaffet i 2003. De mange tidsskrifter, der længe har været forskernes formidlingskanal, er hårdt ramt. Som kompensation indførte Kulturministeriet støtte til kulturformidling. »Resultatet af denne puljeordning er, at tidsskriftet Inges Kattehjem hvert år modtager mere end 200.000 kroner, mens arkæologernes blad Skalk ikke får en krone. Umiddelbart skulle man tro, at Skalk handler om kultur og historie, men måske er det for videnskabeligt for Kulturministeriet«, siger Jørgen Burchardt. Videnskabelige tidsskrifter har aldrig fået nogen form for kompensation for den bortfaldne portostøtte, og ifølge Jørgen Burchardt vil mere end halvdelen af de eksisterende videnskabelige tidsskrifter gå neden om og hjem i løbet af det næste halve år. Noget skal gøres, og det er derfor Jørgen Burchardt har lavet en hvidbog. Latin på ny Jørgen Burchardts motivation for at lave sin hvidbog, lægger han ikke skjul på. Ved siden af sin forskergerning redigerer han selv tidsskriftet Arbejdsliv. Siden portostøtten forsvandt, har bladet opgivet at holde redaktionsmøder, og Jørgen Burchardt har regnet ud, at de frivillige kræfter bag bladet sidste år lagde ulønnede arbejdstimer for over 100.000 kroner i formidlingen af forskning om arbejdsmarkedet. Og de mange timer går ikke alene til den trykte udgave. En tilhørende hjemmeside stiller ganske gratis forskeres artikler og analyser til rådighed for alle interesserede. Det er fremragende for formidlingen, men ikke så godt for Arbejdslivs økonomi. »Det er klart, at færre vil betale abonnement, når de kan læse artiklerne gratis, men det betyder jo også, at endnu mere arbejde skal laves frivilligt. Det er lidt naivt at forvente, at alle de tidsskrifter, der lider under den manglende portostøtte, automatisk vil sadle om«, siger Jørgen Burchardt. Og her anbefaler han, at staten hjælper til. Men det er der ikke meget, der tyder på vil ske. I stedet er der lagt op til en ordning, hvor forskningsinstitutioner belønnes med yderligere bevillinger for at få trykt artikler i de største internationale videnskabelige magasiner. Det svarer lidt til den prestige, latin havde i Bartholins tid, mener Jørgen Burchardt, for forskning bliver ikke mere tilgængelig af, at man kun giver point for at blive trykt i nogle få fine blade. »Vi har altid levet i et videnssamfund«, erklærer seniorforsker Jørgen Burchardt. »Forskellen er, at vi nu kan dele vores viden lettere. Derfor er det dræbende for forskningsformidling, hvis man kun belønnes for pr og ikke reel vidensdeling«.
