I det sidste lille fly op mod Trondheim tager nordmændene madpakker frem!
Stewardessen spæder til med kaffe i de medbragte krus, mens store gårde med halve bjerge og hele skove imellem sig glider af sted neden under os. Vi er langt ude på landet – ganske som i den trilogi om grisebonden Tor Neshov og hans brødre, som Anne B. Ragde har succes med i Norge og de andre lande, hvor hendes bøger er oversat. Tredje og sidste bind kommer snart på dansk. »Den dér, den går på tv«, synger den norske farmor i sædet ved siden af mellem to bidder med myseost og peger på ’Berlinerpoplerne’, som jeg læser i. Jeg kan forstå på hende, at hun ærgrer sig over, at hun ikke får set aftnens afsnit, men børnebørnene, hun skal op og passe, er for små til tv-serien, som ellers lægger de norske gader øde. ’Berlinerpoplerne’ sendes på NRK1, Norges hovedkanal, og er nordmændenes ’Krøniken’ – en krønike om det liv på landet, som alle nordmænd kender til gennem slægtninge eller barndommens sommerferier. Stor nostalgi i Norge »Der er i Norge en stor nostalgi over for livet på gårdene. Selv om nogle af de fine gamle bondehjem står og forfalder, bor der stadig folk i dem. Det er ikke som i Sverige, hvor regeringen helt bevidst har afviklet landbruget. Det er så kedeligt at køre gennem de svenske skove! Ikke et lys om aftenen, ikke et menneske at se. I Sverige er landet dødt«, siger Anne B. Ragde til mig senere på dagen. Men først skal jeg finde frem til hendes røde træhus i tre små etager fra 1860 i Trondheim et sted. Vildt forsinket, fordi SAS denne dag har aflyst alle Dash 8-fly, hakker jeg fortravlet Anne B. Ragdes adresse til en af byens taxichauffører. Han kikker på romanerne, jeg har under armen, og siger: »Nåh, du skal hjem til Ragde? Det kunne du da bare have sagt«. På sædet ved siden af ham ligger dagens VG, Norges pendant til Ekstra Bladet, forfatterens ansigt fylder hele forsiden under teksten: ’Ragdes elleville kunst-hevn: Begik Innbrudd i champagnerus’. Det her er mere som at skulle besøge en rockstar end en forfatter. Selv på det hotel, jeg lige nåede at tjekke ind på, er konference- og møderum opkaldt efter hendes bogtitler med store skilte på dørene. Nattens stunt Hjemme hos Ragde er der gang i telefonen: »Men nu sætter jeg den på lydløs!«, siger hun. Det er tv-stationer og aviser, der vil have kommentarer til nattens indbrud, hvor forfatteren med hjælp af et Visakort, en neglefil, gode venner og en champagnerus brød ind i Kverneland-rummet i Litteraturhuset i Oslo.
