Hvad har navne som Guldager, Aidt, Hamann, Moestrup og Hesselholdt til fælles? De skriver for børn. Også. Det er en lykke, at forlagene tør satse på den gode tekst i tider som disse. Suk! Seneste skud fra hoften er Ulrikka S. Gernes’ egenhændige historie om en killing, der blev til to. Billedbogens billeder står Mette-Kirstine Bak for. Hun har ikke været så flittig de senere år, men nu slår hun penslerne i papiret igen. Hendes power har været savnet. ’Misforståelsen’ bygger på den klassiske konflikt: husdyr eller ej. Børnene siger ja. Forældrene siger nej. Naboen har killingerne. Ordet er aflivning. Hvad gør man? Storesøster Ida gør det forkerte, som viser sig at være rigtigt. Hun fortæller fru Blom, at hun kan komme med killingerne på søndag. Nu hedder de Sild og Havenisse. Og mon ikke forældrenes hjerter smelter? Nu kæler de med hver sin mis, mens fru Blom råber på kaffe. Ulrikka S. Gernes fortæller sin historie lige ud ad landevejen. Den leger med katteord som katastrofe og misforståelse og er fyldigt klar i mælet. Tegningerne er fulde af kraft, varme og solskin. Mette-Kirstine Bak har været i alle farvebøtter, så det bugner af kulørt liv. Her er vildskab og ro. Akkurat som hos en kattekilling.